Strid og Uenighed havde ophidset Assessor Stoltenberg og Biskop Smiths Søn til at navngive Sig som Auctores til det skrevne og til at fordre mig til Regnskab, fordi Jeg offentlig havde kaldet dem Drenge, En Titul de som Embedsmænd ikke kunde taale.
Strax jeg havde imodtaget dette Brev – sammenkaldte Jeg een General Forsamling – men bad udtrykkelig alle dem, der kiændes som mine Venner, ikke at møde, dette troede Jeg at skylde mig Selv, paa det man ikke skulle troe, at Jeg ville samle Stemmer til min Fordeel. Følgen heraf blev, at Modpartiet som var samlet til Middag hos Mathiesen, hvervede saa mange for sig, under falske Forestillinger om Sagen, at da det om Aftenen kom til Votering om det Spørgsmaal: Har disse Fornærmet Sælskabet og Directeurerne ved at maculere og forandre Bekiændtgiørelser, skeedte i Sælskabets Navn og af Dets dertil befuldmægtigede eller ey, var der 28 Stemmer for Ney og 26 for Ja. Medens Voteringen varede, gik Jeg ud, da mine Contra Parter derimod vare nærværende – man berettede mig Udfaldet, og strax declarerede Jeg ey længer at kunde være Directeur eller Medlem af et Sælskab, som taalede sliige Uordener. Herved vaagnede nogle op af Deres Drøm og eftertænkte Sagen nøyere. Følgen deraf blev, at 16 Dagen derpaa gik ud af Sælskabet, fordi Jeg havde forladt det og NB. alle Kiøbmænd, alle Folk som Jeg aldrig omgaaes, og 38 af samme Slag tilligemed de Militaire skreve de øvrige til,
