En af de virksomste, redeligste og nyttigste Handelsmænd, Peter Mørk fra Christiansand, som har bedet mig saa meget at tilskrive Dig om ham og anbefale Dig hans Sag, overleverer Dig dette Brev. Undskyld, ædle Ven, at jeg føier ham herudi, og at jeg benytter mig af denne Leilighed for at gjøre Dig bekjendt med en nyttig Borger i Staten. Han erholder Privilegium paa et Jernverk, han anlægger ved Christiansand; dette Sted er mig saa kjær formedelst de usminkede Prøver paa Venskab, jeg der har erholdt; derfor er alt, hvad som derfra kommer, mig dobbelt vigtig. Han skylder Banken 20,000 Rdl., han beder nu blot om Dilation indtil han kan høste Frugten af hans Anlæg, som er af den Vigtighed, at man har lovet ham 30,000 Rdl. Han er ingen Vindmager.
Nu har jeg opfyldt min Pligt – og Du, beste værdige Mand, som mit Hjerte er saa ganske opofret, handle herudi med den Forsigtighed og paa den Maade, som Du finder bekvemmest og nyttigst.
Jeg vinder i det mindste derved, at jeg har havt den Fornøielse at sige Dig, at Du i begge Riger ikke har nogen Dig mere hengiven, trofastere Ven end
Moltke.
Om Anker den Nar skriver jeg snart.
