71
en tomat, med ildsprutende sine og små blå skor på bena. Her er jeg, sa Liv. Moren blev til en støtte. Hun gav ikke lyd Vsersegod og 5i nvad du vil mig, 5a l.iv. tjoren stirret. Nun gapte litt. <leg 5a l.ivs tenner med gullplomber i. Og nu skjedde det. Liv stakk nanden sin i min og klemte til og gav pa a klemme mig i nanden. ttva6 er 6et 6u vil? spurte kun. Hvad jeg vil? Har du morgenkjole på? Å gud. Å gud. 0g 6amen reiste sig og drog skjsrtet ner over knserne. Det nådde jeg aldri trodd om dig, Liv, 5a nun. dtei og fikk du vite det vilde du tro det ennå mindre, sa I.iv. pudderet er rent ner over og du er blank pa nesen. «leg innrsmmer at I.iv kunde latt bli a 5i dette. Damen tok efter vesken med speilet og dasen, men det skal sies til dennes Zere at
