Hvad har vi egentlig at lære av denne besynderlige mand, denne — som det synes — halvt østerlandske sværmer, som vilde ophæve bykultur, verdenshandel og retsvæsen, og som saa temmelig skeptisk paa vor vesterlandske videnskap og mere end skeptisk paa det meste av vor kunst? Var han som gammel mand alene en forhenværende stor digter, som tok sig vand over hovedet ved at bli religionslærer og samfunds-reformator? Skal vi dele ham i to (som saa mange gjorde, endog i Eusland) og si, at vi i høieste grad beundrer „Anna Karénin“s og „Krig og fred“s digter, men at vi ikke har bruk for den selvlærte russiske religionsforkynder og moralist?
Det er imidlertid ikke saa let at dele ham i to. Vistnok var det først ved femtiaarsalderen, at han traadte frem som en ny folkelærer. Men spiren til det standpunkt, som han fra den tid av i en hel menneskealder har korleist, findes allerede i mesterverkene fra hans manddoms fuldkraftige tid, — ja tildels endog i hans ungdomsverker. Heller ikke gaar det an med enkelte kritikere at trøste sig med, at det er alderdomssvækkelse, som forklarer hans senere, moralistiske standpunkt og hans delvise brud med den vesterlandske kultur. Ti det store omslag, den længe varslede krise, indtraf i tiden mellem 1876 og 1879, da han endnu blot var femti aar gammel. Og siden den tid har han i 30 aar levet et athletisk, sundt liv, i stadige legemsøvelser, — ikke alene en ivrig kropsarbeider, som kunde føre øks og høvl og hakke, eller skomakernaal og syl, men ogsaa en utrættelig rytter og fotgjænger, som endnu i 70-aarsalderen var mand for at hoppe over et hækkegjærde og delta i sine barns overgivne lek.
Han, den strenge alvorsmand, med de buskede bryn og de forunderlig ildfulde, gjennemborende øine, overrasket mangen en gang de besøkende ved sin rungende latter, ikke mindre end ved sin fine, selskabelige takt, sin aapne mottagelighet for nye indtryk. Englænderen Aylmer Maude blev forbauset over i den gamle vismand at finde en ivrig nybegynder i lawn-tennis, et spil, hvori han, skjønt nærsynt, overvandt øvede motspillere ved en merkværdig raskhet i
