dernes Fødder. Tschuderne rullede overende og Kongen og hans Folk faldt strax over dem med sine Knipler. NogleTschuder forsøgte vel at flygte til Strandbredderne, men Lapperne rullede Tømmerstokken efter dem, saa de igjen tumlede overende, og sloge dem derpaa ihjel med Kniplerne. Lapperne, som havde Komager paa, sprang lige saa godt paa Glatisen som paa Land, medens Tschuderne vare ganske hjælpeløse og kunde vanskeligt gaa, endnu mindre løbe. Paa den Maade tilintetgjorde Samekongen dengang en hel Flok Tschuder.
(Fra russ. Lapland.)
Strax østenfor Jakohselven i Sydvaranger stikker der ud i Ishavet en stor Halvø, som kaldes Fiskerøen. Paa Østsiden af denne findes en ganske liden Ø, som har Navnet Anikijef. Stedet er en udmærket Fiskeplads, og Øen har været besøgt i gamle Dage baade af Fiskere og Hvalfangere. Herom vidner en hel Del Navne med Aarstal, som findes indhugne paa en flad Skiferklippe oppe paa Øen. Om Oprindelsen til Øens Navn kunne Lapperne der i Trakten fortælle et Sagn, som ogsaa er almindelig bekjendt blandt Russerne i hele Archangels Guvernement. Det gjengives her dels saaledes, som Lapperne fortælle det, dels efter en russisk Forfatter Weretschagin.
For mange Aar tilbage maatte Alle, som fiskede omkring ved Fiskerøen, betale Afgift af sit Fiskeudbytte til en Sørøver eller Viking, som hed Anika, (efter hvem Øen rimeligvis har faaet sit Navn Anikijef). Denne