skop Olaf af Bergen (ved 1440) en Anbefaling for „Eremiter-Augustineren Broder Jon Wvbyrton, som med sin engelske Provindsials Samtykke i længere Tid havde opholdt sig i sin Ordensdragt i Bergen, der skikket sig vel og nu vilde valfarte til „Blodet i Wilznak“[1].
Til Karthauser og Karmelitter, der først i Katholicismens sidste Tider havde Klostre i Danmark og Sverige, have vi ikke fundet Spor i Norge, og de kunne saaledes her forbigaaes. Derimod er det rimeligt, at enkelte af disse Tiggermunke uden at have havt nogen fast Bolig her, nu da have, ligesom vi have oplyst om Antons-Munkene, drevet omkring i Riget, for at sælge Aflad, samle Penge o. s. v.; thi der omtales et Brev af Kong Christoffer, hvori han tager alle Sortebrødre og Graabrødre i de 3 Riger i sit Værn, og forbyder fremmede Tiggermunke, som ei have Klostre her, at tigge paa Land eller Strand[2].
Efter det saaledes Oplyste havde Norge i Middelalderen følgende sikre Klostre: Nidarholm, Selje, Munkeliv for Benediktinermunke; Gimsø, Nonneseter i Oslo og Bakke for Benediktinerinder; Helgeseter, Jonsklostret i Bergen, Halsnø, Kastelle og Utstein for Augustinere; Nidarholm for Clunyacensere; Lyse. Hovedø. Tuterø for Cisterciensere[3]; Nonneseter i Bergen for Cistereienserinder; Michaelskirken i Tønsberg, Olafsklostret sammesteds og Dragsmark for Præmonstratensere; Værne for Johannittere; Klostre i Nidaros, Bergen, Stavanger, Tunsberg, Oslo, Marstrand og Konghelle for Franciskanere; Klostre i Nidaros. Bergen, Oslo og Hammer for Domi-
- ↑ Dipl. Norv. I. No. 775. Landsbyen Wilznak i Mark-Brandenburg var et i lang Tid ogsaa her fra Norden søgt Valfartssted. Ved Blodet i W. forstodee 3 Hostier, hvilke vare fundne uforbrændte, men hver med en Blodplet, i Gruset efter Kirkens Brand 1383.
- ↑ Ifølge Registraturen af 1622 over Breve paa Agershuus. Brevet maa være af Christoffer af Bayern, uagtet Registraturen angiver, at det er udstedt i Transkript af 1301, hvilket rimeligviis er en Skrivfeil eller Læsefeil for 1501 eller den Tidspunkt, da Antonsmunkene fik fast Bolig i Bergen. Man vilde ei fundet det nødvendigt i Norge at bringe dette ældre Værnbrev i Erindring, hvis der ikke just da havde været Anvendelse derfor.
- ↑ Desuden nævner Manrique i Annales Cisterciensium II. 20 blandt de i 1145 stiftede Klostre Abbatia de Gradis eller Gradicensis in Norvegia, der skulde være en Datter af et samme Aar stiftet bøhmisk Kloster (abbatia Placencis). Manrique selv tinder det usandsynligt, at et Kloster i Bøhmen, samme
