Vedkommende er det ligeledes vist, uagtet det andet der værende Barfodsmunke-Kloster,
Augustinerkonventet ved Jonskirken, gjør Adskillelsen mellem
begge vanskelig, og for de øvrige er det høist sandsynligt; men deres Historie
er for ufuldstændig, til at noget Bestemt derom kan siges. De norske
Minoritter dannede fra 1280[1] af en særskilt Afdeling, Custodia Norvegiæ,
hvis Formand (custos) stod under Provinsialministeren for Provincia
Daciæ (d. e. de 3 nordiske Riger, i alt med 8 Kustodier), der
valgtes paa Kapitlerne hvert 3die Aar, og stod umiddelbar under Generalministeren
i Rom[2]. Provindsialkapitler holdtes næsten aarlig omkring
i de forskjellige Klostre[3]. Hvert Klosters Forstander hed Gardian,
der undertiden havde en Vicegardian under sig. Stundom synes Kustos
at have været tillige Gardian i det Kloster, hvori han opholdt sig, stundom
var der vaade Kustos og Gardian i samme Kloster. Om Munkenes Navn
i Norge er ovenfor talt. Det ældste kjendte Vidnesbyrd om den danske
Benævnelse Graabrødres Benyttelse i norske Breve er fra 1381, da
Minoritterne i Tønsberg tillægges dette Navn[4]; først eftersom det danske
Skriftsprog fortrængte det norske, blev Graabrødre-Navnet almindeligt i
Norge.
Samtidigt med Franciskanernes stiftedes endnu en anden Tiggerorden af den spanske Adelsmand Dominicus de Guzman. Født 1170 udmærkede han sig allerede tidligt ved sine ivrige Studier og Bodsøvelser, og blev derfor udseet til at reformere de forvildede Chorherrer ved Osma
- ↑ Script. Rer. Dan. V. 519.
- ↑ En særegen Tittel forekommer i Brev af 1376, hvori Biskop Botolf af Stavanger kaldes conservator privilegiorum ordinis fratrum minorum. Dipl. Arn. Arnn. fasc. 73. No. 1. Dette er udentvivl den ovenfor omtalte Ordenens Dommer og Forsvarer, som den havde i alle Lande, og som havde særegne Rettigheder. Maaskee har Tillægget privilegiorum, som ellers ikke pleier at tilføies, Hensyn til en Bestemmelse i Regelen, at „conservatores secundum privilegia multa possum, quæ non possunt conservatores secundum jura.“ Gesch. d. Mönchsorden. V. 124; ff.
- ↑ Fortegnelser over de i Provindsen Dacia holdte Kapitler findes i Script. Rer. Dan. V. 519. ff. VI. 572. Den sammesteds V. 511–528 trykte Historia ordinis fratrum minorum in Dania indeholder i øvrigt intet særskilt om Norges Klostre.
- ↑ Dipl. Norv. III. No. 435.
