Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/46

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
38
Første Afsnit.

Klædning bestod i Fredstid af en lang sort mantel meb det ottekantede, hvide Johannitterkors paa venstre Axel og Bryst[1].

Uvist er det imidlertid, om disse forskjellige Distinktioner nøiagtig ere blevne overholdte i Norden; i saa Fald maa der have været Johannitter-Riddere i alle 3 nordiske Riger. I et Brev af 1327[2] udstedt paa et Provinsialkapittel i Andvordskov af Johannitterne i Provindser Dacia, omtales nemlig Comthurer i alle tre Riger, een i Norge, een i Sverige og flere i Danmark, og der er neppe nogen Tvivl om, at Comthurerne hørte til Ordenens første Klasse, Ridderne, under hvem de geistlige Priorer stode[3]. Allerede i 1170 skulle, ifølge Daugaard, Johannitterne havt Eiendomme i Norden, men Klostre have de neppe besiddet der saa tidligt, i det Mindste slet ikke i Norge. I Værne Klosters Historie vil det formeentlig Mine gjort mere end sandsynligt, at det første og maaske eneste Johannitter-Hospital i Norge er stiftet af Magnus Lagabøter paa hans egen Kongsgaard Værne i Rygge Sogn, og at han, da Deeltagelsen i Korstogene, eller rettere den fortsatte Kamp mod Tyrkerne, baade var fjern og for sværmersk en Idee til at vinde Hjerterne i Norge, hovedsagelig har indrettet det til et Invalidehospital for sin Hird. Herved blev tillige Ordensregelens Fordring paa god Adel hos Medlemmerne opfyldt, forsaavidt det efter norske Forhold kunde ske. Hirdskraaens Bestemmelser om Hirdmændenes Rettigheder, Anseelse m. v. maa have fyldestgjort Johannitternes Fordring paa adelig Byrd, især naar der ikke paa anden Maade var Udsigt til at faa Fodfæste i Landet.

Værne (Varne) Hospital er saaledes det eneste sikre Johannitterkloster i Norge. Man har iøvrigt som saadanne tillige opført Langseter Hospital i Borgesyssel og Hofvin Hospital ved Oslo. Selvstændige Stiftelser have de dog i alle Fald ikke været, da det ovennævnte Brev af 1327 kun nævner een Commendator i Norge, og hine Hospitaler vistnok ere ældre end dette Aar. Forøvrigt er det ikke urimeligt, at Værne har havt sine Filialer omkring i Egnen, og til denne Klasse maa vel de

  1. Geschichte d. Mönchsorden VI. 82–89.
  2. Barth. VIII. 156–157. Suhm XII. 156.
  3. Desuagtet betvivle baade Münter i in Reformations-Historie I. 109, og Daugaard S. 15. 275, at Johannitter-Riddere have været bosatte i de nordiske Riger. Have de deri Ret, maa man nødvendig antage, at Ordenens Bestemmelser ikke her ere blevne iagttagne, hvilket imidlertid ikke er beviist. Stedet hos Daugaard (S. 275) synes dog netop at vise, at der var Forskjel paa den ridderlige Prior (Comthuren) og den klosterlige.