Krabbe[1], St. Jørgens (uden Tvivl for Spedalske, nemlig det hospitale leprosorum, som forekommer 1301)[2], samt Mariæ Hospital paa Hofvin ved Oslo[3]; desuden stiftede Kong Haakon V 17de Juni 1308 et Fattighuus (þarfindahús) i Oslo, hvortil han udlagde Tomt ved Mariækirken[4]. Dette kan neppe være noget af de foregaaende, siden det første af disse var ældre, og de to sidste laa udenfor Byen. – Ligesaa havde Tønsberg 2 eller 3 Hospitaler, nemlig St. Stephans Hospital, anlagt af Kong Haakon Haakonssøn Syd for Olafs-Kirken[5], og som senere blev et af de kongelige Kapeller. Dette maa i det Mindste i økonomisk Henseende have været forenet med St. Jørgens Hospital i eller ved Byen, da de i 1445 havde Jordegods fælles[6]; dernæst St. Laurentii Fattighuus for syge Reisende eller Hospitalet under Kapellet (stulkan) ved Mariæ Alter i Laurentii Kirke, stiftet 13 Novbr. 1315 af Hr. Bjarne Audunssøn, Jomfru Maria og Martyren Lau-
- ↑ Øyst. Reg. fol. 142–143. Norske Registranter i Afskr. I. 253.
- ↑ Dipl. Norv. III. No. 75.
- ↑ Hospitalet kaldes kun Hofvinar spital i Øyst Reg. fol. 143, hvor der om dets Jordegods henvises til Akers Kirke, hvorunder det var opført; men disse Blade af Jordebogen ere desværre tabte. Denne Oplysning viser imidlertid, at Hospitalet har hørt under Akers Kirke følgelig under Nonneseter. Heraf dets Navn „Mariæ Hospital, kaldet Hofvinar“, hvorunder det forekommer i ei Afladsbrev af 1395 (Dipl. Norv. III. No. 522); thi Nonneseter i Oslo var viet Maria.
- ↑ Thork. Analect. 24–26. Dette Huus maa søges i Oslo Strandgade eller i dens Nærhed, og der er endnu en gammel Fattigstue. Dennes nuværende Bygning er vel (Kraft Norg. Beskr. 1ste Udg. I. 304) bygget 1778 af Ladegaardens Eier, men en Indskrift over Døren viser, at Stuen er ældre, og der er meget, som taler for, at den er en Levning af hiint Kongens þarfindahús. Den ligger paa en Tomt, der maa have tilhørt Kongens rige Kapel Mariekirken, Ladegaardens Grund er fremdeles netop denne Kirkes, som ved Reformationen lagdes under Kronen og Agershuus Slots Regnskab; og heraf kan man da forklare sig, at Ladegaardens senere private Eier baade har overtaget Pligten efter Mariekirken og senere Kronen at vedligeholde, og desuden Retten til i Forening med Sognepresten at vælge Lemmer af dette Fattighuus.
- ↑ Haak. Haakonss. Saga c. 333. Dipl. Norv. II. No. 139.
- ↑ Dipl. 1445 i Deichm. Bibl. Det er en Fortegnelse over Godset, optaget af Gudbrand Rolfssøn, Kannik i Oslo „et hospitalis sanct. Stephani & Georgii apud Tunsberg provisor.“ Det var maaske en Dobbeltstiftelse som den i Bergen.
