opstillet, ere–alle disse Indretninger iøvrigt Klosterhistorien uvedkommende,
og derfor her kun løselig paapegede.
Den lille Holme i Throndhjemsfjorden, der ligger omtr. 3000 Alen i Nord for Byen Throndhjem, og hvorpaa Munkholmens Fæstning nu er anlagt, benævnes i Sagaerne Hólmr, Niðarhólmr eller Niðarneshólmr. Den benyttedes i den ældste historiske Tid som Rettersted; der stod den Galge, paa hvilken Olaf Tryggvessøn lod fæste Haakon Jarls og hans Træl Karls Hoveder. Ligesaa omtales den som sædvanligt Anløbssted for dem, der af en eller anden Grund ikke vilde løbe ind i selve Elven, hvor Byens egentlige Havn var og endnu er[1]. Senere hen var her et Munkekloster. Om dettes Stiftelse haves to forskjellige Beretninger, en engelsk, der henfører den til Kong Knut den Mægtige, og en norsk-islandsk, ifølge hvilken Klostret først et Aarhundrede senere skulde være stiftet af Thrønderhøvdingen Sigurd Ullstreng. Vi skulle noget nærmere betragte begge, og derved maaske forene dem.
Matthæus fra Paris, der skrev i Midten af 13de Aarhundrede, beretter, at Kong Knut stiftede et Benediktinerkloster paa Holmen ved Nidaros, og en anden engelsk Forfatter, Johannes Bromton, melder udtrykkelig, at samme Konge efter Hjemkomsten fra Rom (d. e. 1027) anlagde to Klostre af Benediktinerordenen, hvilken han fortrinlig elskede, det ene i Norge og det andet i Norfolk i England[2]. Disse engelske Kilders Angivelse af Tiden stemmer saaledes godt med Kong Knut den Mægtiges Tog til Norge og Ophold i Nidaros 1028[3]; til hvilket Aar derfor og Stiftelsen af Nidarholms Kloster efter engelsk Opgave maa henføres. Det gaar heller ikke an at antage denne Efterretning for urigtig, da Matthæus selv havde opholdt sig iNorge under Haakon Haakonssøns Regjering og besøgt Klostret, som han ifølge pavelig Befaling reformerede (se nedenfor). Ingen kunde saaledes bedre end han have Anledning til at lære at kjende dets Alder og Stifter. – Mærke-
