Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/205

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
197
§ 1. Oversigt. Beslægtede Indretninger.

Konge havde bygget[1], for at fremme Christendommen i Finmarken og der modarbeide de indtrængende Karelers græske Ritus, blev ved de 14 kongelige Kapellers Stiftelse formelig overdraget Kronen, men dette som det synes med Uvillie fra Erkebiskoppens Side, der ikke kunde hindre det, eftersom Paven i 1246 havde overdraget Kongen Kaldsret til de Kirker, han eller hans Arvinger byggede blandt Hedningerne[2]. Senere hen i Tiden, da disse Kapellers Anseelse forfaldt, fordi Kongerne ei længere opholdt sig i Norge og sørgede for deres Bedste, maa Erkestolen have tilvendt sig Myndigheden over Tromsø Kirke; thi i 1486 lod Kong Hans for Erkebiskop Gaute oplæse i Bergen de Breve, som hjemlede Kongen Kaldsretten til Tromsø Kirke, hvilken derfor Gaute med sit Kapittels Raad og Samtykke ogsaa afstod, mod at den Kaldte skulde være en duelig og indenlandsk Klerk, der skulde være Nidaros Erkebiskop lydig[3].

Af Gilder har der i Middelalderen været flere i Nidaros Stift, men i selve Byen kjende vi kun eet ved Navn, nemlig Korsets Gilde (krossgildi)[4], hvori ifølge Byloven Lagthinget holdtes[5]. Det er rimeligviis det samme som Myklegildet i Nidaros, som oprettedes og hvis Skaale byggedes Kong af Olaf Kyrre[6], og som uden Tvivl laa paa Bratøren. At Hertug Skule i sine sidste Dage tilbragte tre Aftener deri, antyder, at det har været det anseeligste i Byen, og Udtrykket „det store“ Gildehuus viser, at der og har været idetmindste eet mindre[7]. Efter al Rimelighed have Haandverkerne her som i Bergen, Oslo og Tønsberg havt et særskilt Gilde, som maaske ligesom i hine Byer har baaret Navn efter det talrigste Laug, Skomagernes. Omkring i Thrønde-

  1. Haak. Haakonss. Saga c. 333.
  2. Werlauff i Skand. Litt. Selsk. Skr. XVI. 15.
  3. Dipl. Norv. I. No. 950.
  4. Haak. Haakonss. Saga c. 238. Ved en Forvexling af kórs og kross har Aall (Snorre III. 318) oversat krossgildi ved „i Gilde hos Korsbrødrene“, hvilket her i dobbelt Henseende bliver urigtigt.
  5. Norges gamle Love. II. 188. Var. 18.
  6. Heimskr. Olaf Kyrr. Saga c. 2. Ogsaa Munch (Norske Folks Hist. II. 444 ff.) antager, at Krossgildet og Myklegildet er det samme, uagtet det sidste var viet St. Olaf; thi det var ikke usædvanligt, at slige Stiftelser vare viede Forskjellige.
  7. Dette fremgaar og af Udtrykket „Gildeskaalerne“ lige ud for Landgangsstedet ved Øren, hvilke omtales i Inge Baardssøns Saga (Fornm. Sögur. IX. 122. 124. 126) i Anledning af Erling Steinveggs Overfald 1205.