er dog tvivlsomt, om dette Bud er efterlevet. Imidlertid var Underpant blevet kjendt gjennem Sædvaneretten, og en kongelig Resolution af 11 Mai 1665 gjør „Hypothekets“ Retskraft afhængig af, at det til ret Tid og paa lovligt Sted er protekolleret[1], idet man hertil brugte Underdomstolenes Protokoller ved Godsets Værnething. Underpant fik ogsaa i Sverige snart den samme vide Udstrækning som i de andre Lande, idet det ansaaes tilladt ogsaa i Løsøre, ja, „i Alt, hvad eier og eiendes vorder“. Dette blev dog forandret allerede ved en Frd. af 1730, som ganske forbød Underpant i Løsøre og gav nærmere Regler om Indtegningsvæsenet.
Denne Forordnings væsentlige Indhold gik ogsaa over i den nugjældende Sveriges Riges Lov af 1734, især Jordebalken 9 Kap. og Rettergangsb. 7 Kap., hvilke for Underpantets Vedkommende endnu indeholde de vigtigste Regler, sammenholdt med Forordning om „Inteckning“ af 13 Juli 1818. Underpant kan altsaa i Sverige kun stiftes i fast Gods (ikke Skib) og kun gjennem „Inteckning“, hvilken maa fornyes hvert 10de Aar for at holde Panteretten i Kraft. Det er imidlertid at mærke ved denne „Inteckning“ – foruden at den i adskilligt andet er forskjellig fra vort Thinglysnings- og Protokollationssystem, idet den saaledes ikke er gjennemført i samme Udstrækning, (nemlig kun ved jura in re aliena[2]), og ikke heller kjender noget Panteregister – at Ordet er gaaet over til at betyde den ved „Inteckning“ erhvervede Ret, altsaa Underpanteretten selv. Og denne Ret kan ikke blot stiftes ved „Inteckning“ af et Pantebrev; men almindelige Fordringshavere, som ikke have betinget sig nogen Sikkerhed for Gjælden, kunne ved Ansøgning hos vedkommende Herreds- eller Raadsturet tiltvinge sig „Inteckning“ og saaledes Fortrinsret for Fordringen, – altsaa en meget letvintere Vei end den hos os kjendte til at skaffe sig Retspant[3].
Lovbogen af 1734 stillede sig ingenlunde i samme Forhold til Brugspantet som Danske og Norske Lov. Meget mere spiller det der under Navn af „Inførsel“ og „Inførsels-rätt“, en ikke ringe Rolle, der noksom vidner om,
at det langt ud i 18de Aarhundrede havde hævdet sin Plads ved Siden af
- ↑ Komitteredes Forslag l. c. S. 25.
- ↑ Medens det først er efterhaanden, at „Inteckning“ er blevet udvidet (saaledes til Leieret i Kjøbstadgods først ved Frd. 21 Decbr. 1857), bruges ved Skjøder endnu den saakaldte „lagfart“, en lignende Institution men med noget forskjellig Fremgangsmaade og Virkning (ikke nødvendig ligeoverfor Exekution og Konkurs?)
- ↑ Frd. 8 Oktbr. 1861 indskrænker denne Ret til Inteckning saaledes, at den ei kan øves i den sidste Maaned for Konkurs, om den ei har været betinget ved Gjeldsstiftelsen. Jfr. l. c. 25–6.
