- Allerhøistærede Velynder!
Med denne Post har jeg givet min Commissionair Fuldmagt paa mine Vegne at overlevere Dem et Exemplar af den Samling af Minde Taler over afdøde Medlemmer i det Norske Videnskabers Selskab, som nu ere ved Trykken udgivne af mig. Jeg beder venligst, at De, Bedste Velynder, modtager det som et ubetydeligt Pant paa min Hengivenhed og Forbindtlighed. Jeg kan ikke paa andre Maader tolke mit Hjertes Taksigelser for Deres Venskab og Bevaagenhed imod mig. Men jeg er tillige saa fri med det samme at tilbede mig en særdeles Gunst, som er mig af ubetalelig Værd. Paa det inderligste ønsker jeg, og paa det hengivneste beder jeg: Grib Bogen strax, igjennemlæs den og ofre nogle Timer paa dens Recension. Ingen er istand til bedre at bedømme den end De. Især ønskede jeg, at Fortalen maatte komme under Critikens Svøbe, hvad Piloten Biskop Bugge angaar, der modtog 100 Rdlr. og en Sølv Kande vægtig 93 Lod for Mindetalen over Justitsraad Hammer uden at torde lade den see Dagens Lys, og saadanne Dumrianer sættes med de øvrige til Biskoper. Jeg bringes derved i Erindring om Stiftsprovst Reenbergs Intimations-Tale ved Biskop Mummes Ordination[1]. Hvad
- ↑ I Minerva for 1804, 4de B. Pag. 65–66 læses blandt „Oldsager“ denne Intimation. Da Biskop (i Aalborg) Christopher Mumme var en Nordmand, en Prestesøn fra Hevne og dimitteret fra Throndhjems Skole, tør det maaskee ei være uden Interesse for Læseren at gjøre Bekjendtskab med den korte, men fyndige Tale, som ved hans Ordination 1735 blev holden af Mag. Morten Reenberg, den samme, der 1728 havde Mod til i en offentlig Prædiken at give Frederik den 4des Dobbeltægteskab Skylden for Ildebranden i Kjøbenhavn. Dens sidste Halvdeel er saalydende: „Hvorfor udvalgte Gud de ugudelige Konger, Saul og Jeroboam, til at regjere udi Israel? Mon der ingen bedre var? Hvorfor udvalgte Gud den Skjelm Judas til at være een af de 12 Apostle? Hvi tog han ei den gudfrygtige Nicodemus, som kom til ham om Natten? – – Det veed vi ikke, det kommer os ei heller ved at vide. Der staar om Koræ Røgelsekar, at endskjønt han blev stødt .til Helvede, faa blev det dog paa Alteret iblandt de hellige Ting; dem ville vi tage
