49 Englænderinderne har ingen ret til at virke som advokater; men omtrent hundrede er ansatte som fuld mægtiger paa advokatkontorerne.
Tiltrods for de hin
dringel-, som er stillede i veien for dem, har enkelte oprettet juridiske kontorer (»Lawyers office«), og de har fuldt op at gjøre som raadgivere i tvivlsomme spørgsmaal, ved udkast til testamenter etc. En større del er ansatte ved postvæsenet.
Ved
telegrafekspeditionerne, som man 1869 gav dem adgang til, og ved telefonerne er 2300 beskjæftigede.
Mange
fortjener sit brød ved at give undervisning i kogekun sten, andre har etableret store forretninger til møblering og indretniug af hele huse (House decorators), og en stor mængde ernærer sig ved et slags kunstbroderi, der benævnes »Crewel work« og som læres i de tekniske skoler.
Der findes desuden i England femogtretti kvin
delige
bibliothekarer
(man fremhæver, at de hidtil
uden undtagelse har udført dette hverv til almindelig tilfredshed) samt flere kvindelige architekter. Blandt de mange, som har gjort sig fortjente inden videnskaben, lyser i første
række Mary Sommer
villes, den berømte mathematikers, navn.
I den nyeste
tid har navnlig Alice Grardner og Mary Clara Dawes udmerket sig.
Førstnævnte blev paa grund
af sin brochure om »keiser Julians anskuelser ligeover for kristendommen« udnævnt til professor i historie ved »Bedford College« i London, et embede, hvortil tyve professorer konkurrerede. Sidstnævnte er den første kvinde, der (1885) er bleven »magister artium«
ved
Londons universitet, en værdighed, som det er langt Clara-^Tschudi:
Kvindebevægelsen.
4
