Sokrates: Der vilde jo ogsaa, min kjære Kriton, for en gammel Mand, som jeg, være liden Mening i at beklage sig, naar jeg nu engang ikke kan undgaa Døden.
Kriton: Ogsaa Andre, ligesaa gamle, kan rammes af lignende Ulykker, Sokrates; men ingenlunde fritager deres Alder dem fra Bekymring, naar Nøden knuger.
Sokrates: Lad saa være; men hvorfor er Du kommet saa tidligt paa Dag?
Krikton: Ak, Sokrates, jeg bringer et Smertens Budskab; dog, som jeg nu ser, ikke smerteligt for Dig, men for mig og alle Dine Venner baade smerteligt og tungt; og det kommer mig for, som om jeg føler det smerteligst af dem alle.
Sokrates: Nu da? er kanhænde Skibet fra Delos[1] kommet? det Skib, hvis Ankomst betyder min Død?
Kriton: Nei kommet er det ikke; men jeg formoder, at det maa komme idag, efter hvad Nogle berette, som ere komne fra Sunion[2] og have ladt det bag sig der. Ja, det er efter deres Beretning tydeligt nok, at Skibet vil komme idag; og da, kjære Sokrates, er det jo utvivlsomt, at Du imorgen maa ophøre at leve.
Sokrates: Nu ja, bedste Kriton, friskt Mod! Behager det Guderne, at saa skal ske, saa lad det ske; dog, jeg tror ikke, det (Skibet) vil komme idag.
Kriton: Hvad Mærke har Du da paa det?
Sokrates: Det skal jeg sige Dig; jeg gaar ud fra, at jeg maa dø Dagen efter dette Skibs Ankomst.
Kriton: Saa sige idetmindste de, som raade i den Slags Ting[3].
Sokrates: Som jeg siger, jeg tror ikke, det vil ankomme paa denne Dag, men paa den følgende. Jeg slutter dette af en Drøm, jeg har havt just nu inat for en liden Stund siden[4]; og det var kanske i en heldig Stund, Du lod være at vække mig.
Kriton: Hvad Drøm var vel det?
Sokrates: Det forekom mig, at en skjøn og ædelt
- ↑ „Skibet fra Delos.“
Ifølge Sagnet var engang det atheniensiske Folk ved Overrumpling lagt i Trældom af Kong Minos paa Øen Kreta. Hvert niende Aar krævede Tyrannen 7 Ynglinger og 7 unge Piger fra Athen, som skulde kastes ind til Føde for det frygtelige Uhyre Minotaurus, som holdt til i Labyrinthen, en Bygning med Utal af Værelser og bugtede Gange, saaat den, som engang var kommet ind, ikke kunde finde ud igjen. Den berømte Helt Theseus befriede sit Fædreland ved at dræbe Uhyret; han vandt Kongens Datter, Ariadnes, Kjærlighed og fik af hende et Traadnøste, ved hvilket han efter sin Heltedaad slap ud igjen af Labyrinthen. Glad over sin Seier lagde han paa Tilbageveien indom den lille Ø Delos, hvor han foranstaltede festlige Ofringer til Guden Apollons Ære. Ved disse Ofringer opførtes de første græske Chordandse og det var Meningen, at Dandsen skulde efterligne de mange Bugtninger og Vinkelkroge i Labyrinthen. Efter den Tid afsendte hans taknemlige Landsmænd hvert Aar det samme Skib, hvorpaa Theseus var vendt tilbage fra Kreta, over til Delos med rige Offergaver til Apollon, og saalænge Skibet var borte, maatte ingen Dødsdom (saaledes heller ikke Sokrates’s) fuldbyrdes i Athen.
- ↑ Sunion, et Forbjerg paa Sydkysten af Attika, den Del af Grækenland, hvor Athen ligger.
- ↑ „De Elleve“ kaldtes Mænd, valgte rundt fra Landsbygderne til at forestaa Fængslerne og have Opsyn med Dødsdommenes Fuldbyrdelse.
- ↑ Man troede, at Drømme efter Midnat havde størst Sandsynlighed for sig til at gaa i Opfyldelse.
