ANLÆGGET
ikke noget anlægav av Kristiania« en ny by, men en flytning av eni gam Detersaakaldte »Anlæg sombare Kristian IV foretok 1624, mel. Man kan si at en by bestaaf av fire væsentlige elementer, for det første indbyggerne, for det andet territoriet (med gater, hus, brygger o. s. v.), dernæst den økonomiske grundvold som gjør at den overhodet kan eksistere, og endelig den retslige organisationen. Av disse fire elementer er det bare det ene, territoriet, som forandres ved Oslos flytning fra den ene siden av Bjørviken til den anden. Alle de tre andre fortsætter sit liv efter flytningen, en kunde næsten si som om ingen ting var hændt. Vistnok var flytningen dengang en betydningsfuldere sak end man skulde anta efter de nuværende topografiske forhold. Bjørviken gik jo meget høiere op end nutildags, den nærmeste forbindelse mellem de to sider av den — hvis man ikke vilde ro over — gik over den ældgamle bro ved Nedre Foss, nedenfor Gamle Akers kirke; paa denne maate var det fra Hallvardskirken i Oslo til Akershus fæstning ikke saa langt fra en halv mils vei. En letvintere forbindelse fik man først da Vaterlands bro blev bygget, en menneskealder efter »anlægget« av Kristiania. Imidlertid kan det ikke godt være tvil om at det alt før dette »anlægget« har været adskillig bebyggelse paa vestsiden av Akerselven. Omkring Av alle de mange forgjængerne, jeg staar i gjæld til for dette og det følgende bind, er det to som maa nævnes her med en gang — bl. a. fordi jeg har brukt og maattet bruke dem i saa stor utstrækning, at det ikke kan være tale om at citere hvert enkelt sted. Det er L. Daaes Det gamle Christiania, hvis største værdi ligger i skildringene av alle mulige slags kulturelle forhold, av selskapslivet, av litterære og kirkelige forhold, i person skildringene og de rikholdige biografiske oplysninger. Dernæst er det Alf Colletts Gamle Christiania-Billeder, som for det første har lagt det solide grundlaget for ethvert studium av byens topografi og bebyggelseshistorie, men dernæst ogsaa har studeret dens økono miske historie, industriens og skibsfartens vekst og samfundsklassenes indbyrdes forhold. Begge bygger de i nogen grad paa sin forgjænger, riksarkivar Langes utrykte samlinger til Kristianias historie (i Riksarkivet); ellers er det den forskjel paa grundlaget deres, at Collett i første linje bygger paa arkivmateriale, mens Daae navnlig har utnyttet oplysnin gene i litteraturen. 1
