Denne siden er korrekturlest
Han går opad trappens stensatte trin,
han vender sig engang, før han går ind
Han ser ud i kvælden og sukker,
og sagte han døren lukker.
En rude blir lys, et gardin rulles ned,
men huset blir endmere mørkt derved.
Det er som det sørgende stunder
mod noget, som længst gik under.
Det lyser bag ruden så døsig og mat,
det lyser til sent i den dybe nat.
Det tusler i mørket om huset
af blade, som falder mod gruset –- –
