Hopp til innhold

Side:Krag - Vestlandsviser.djvu/25

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Og blodet det spruded på det gyldende tapet,
og elskeren skreg som en gris.
Og da de så begge var døde,
skjød manden sig selv naturligvis.
Akkamej, mens vi står,
akkamej, mens vi går;
akkamej, mens vi danser i det grønne.

O, min pige, sig vil du have mig til mand,
skal vi knytte kjærlighedens bånd?
Men o! du må altider huske
på den troløse udi Wasjington.
Husk på det, mens vi står,
husk på det, mens vi går,
husk på det, mens vi danser i det grønne.

Men hvis du siger nei, at du ikke vil mig ha,
så kan du såmæn lade vær’.
For jeg Ved en pige i Chikago,
hun er penere end nogen pige her.
Trallera, mens vi står,
trallera, mens vi går,
trallera, mens vi danser i det grønne.