Denne siden er korrekturlest
Oberst v. Egekrantz stod ved Vinduet, da Emerentze og Lieutenant Villum kom tilbage fra Rideturen. —
Allerede den Ting, at Hr. v. Westerhuus idag havde været hendes Kavaler, gjorde Obersten misfornøiet og aarvaagen. Og han bemærkede snart, at Emerentzes Adfærd iaften var usædvanlig.
Ellers pleiede hun altid at lede Hesten ind i Stalden og give den Vand og Havre med egen Haand.
Iaften overlod hun alt til Oppasseren. Hun sagde ikke engang Farvel til Lieutenanten, hun ilede indad Gadedøren, bortover Gangen, opad Trappen og ind paa sit Værelse. Obersten havde ikke faaet Øie paa hendes Ansigt; men der var over hendes Skikkelse noget forunderlig ilfærdigt, som var hendes Væsen saa ganske fremmed.
