Denne siden er korrekturlest
Da tømmer jeg bægret i lange drag,
da bøier jeg knæ for den lyse dag,
og synger en sang for alverdens dårer:
om alt, vi har jublet, om alt, vi har gråt,
om dronningen i vore drømmes slot, —
din høisang, Zerlina!
Ind i dit matgyldne solsikehår
fletter sig therosens blegrøde blade,
og om dine duedunhvide arme
sner sig broncebrunt, guldbræmmet løv.
Og al den sol, som mit øie har blændet,
hver glødende farve, som har mig beruset,
— sanseberuset —
eier dit smil. —
