Denne siden er korrekturlest
Liden Kirsten hun sad så silde,
mens gjøgen gol udi grønne skov.
Liden Kirsten nynned en vise,
imens hun sit brudelin vov.
Liden Kirsten hun sad ved sit vindve
og så på sin ring af guld,
skotted nedad sit sorte skjørt
og smilte så tankefuld.
Liden Kirsten lagde sit hoved tilro
på armens snehvide lin.
Og hæggen dufted, mens Kirsten
drømte om kjæresten sin.
