puust eller neffuehug, oc huis der met kand følge: fire marck sølff. Men for flade haandslag, som kallis black, [oc slag met flade aff suerd[1]: to marck sølff.
End vførmer, slaer eller saargiør nogen anden [met raadraad[2] vdi hans egen husz, [eller met vtilbørlig ord offuerfalder[3]: da bøde dobbelt bøder imod bonden, oc konningen, om den skade fick bliffuer ved liffuit. Men døer hand: da vere den fredløs som dræbte. [End faar hand skade, som vførmede bonden i sit husz: haffue skade for hiemgield.[4]
Binder17 mand sageløszmand: da bøde konningen fem marck sølff, oc stande den hand bant til rette effter 12. mends dom. Men tyffue oc andre miszdædere, maa mand sageløs binde, om hand haffuer vidne til, at hand icke ellers kand føre hannem til ombudsmand. Haffuer 4 hand icke vidne: da sande det met sin egen eed. Slaer mand til anden met vred haand, paa de steder, som icke ere greedset, (det er, som icke er selff sat fredsteder, tilforne er omtalit)[6] met øxe, staffre eller steen: bøde konningen for første slag en marck sølff. Slaer hand strax andit: bøde konningen to marck sølff. For tredie: tre marck sølff. For fierde: fem[7] marck sølff. End slaer hand det femte slag i samme vrede: bøde konningen otte ørtuger oc tretten marck: oc gielde den huggen fick effter 12. mends dom: huad heller hand slog it hug to eller flere.
- ↑ [ mgl. i M. L.
- ↑ [ mgl. i M. L.
- ↑ [ M. L. „tilføjer nogen fuldrettes Fornærmelse.“
- ↑ [ Istedetfor dette har M. L. „Men hvis nogen Mand vorder dræbt i sin Bolig eller i sine Udhnse eller i sin Urtegaard eller paa Bryggen, eller paa Vejen, som hører til hans Gaard, eller paa Torvet, da skal for den Mand bødes dobbelte Bøder, og Gjærningsmanden fare fredløs.“
- ↑ Kilden M. L. IV. 19. Jfr. Kong Hans’s Fr. 26 Juni 1483. Bjelke citerer Haandfæstningen Art. 13 og Fr. om Adelen 31 Juli 1591 Art. 9.
- ↑ Denne Forklaring (jfr. Kap. 16) er ny tilføjet.
- ↑ M. L. i flere Codd. fire.
