Side:Kong Christians norske Lov.djvu/79

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

dere straffis end det som skeer met vilie oc forset.[1] Hugger to mend i skow sammen, oc den enis øxe slipper aff skafftet vden hans vilie, oc giør den anden saar, saa hand døer deraff: da bødis til den dødis arffuinger fierdings bøder, oc verge sig selff siette, at hand haffde aldrig i vilie, at ville giort den gierning. Allesteds huor slig vaadeværck skeer, der som mand vil giøre gaffn, oc skade skeer: da bødis ey mere en fierdings bøder, imod den skade fick, ehuad skade der skeer, om det vaar imod hans vilie der skade giorde, oc det skal hand verge met sex mends eed. For vaadeværck bødis icke til konningen.

Skyder eller kaster nogen offuer husz, skib, eller planckeværck,[2] eller nogen slig vnødig gierning giør, oc anden der aff fanger skade, saar, meen eller bane, imod deris vilie det giorde: da bøde derfor halff bøder, oc verge sig der til selff siette at det icke skeede met hans vilie, oc vere sageløs for konningen.

Det maa icke kaldis vaadeværck, at mand hugger eller slaar til en met vred hu, at hand vilde skade hannem: oc rammer en anden.

End om nogen ganger sammen at brydis i fagn, eller dragis i hender met beggis deris vilie: da foruare huer sig selff. Fanger nogen i slig tilfald nogen skade, oc den anden vantroer hannem, at hand giorde det met vilie: da verge sig met sin eed, at det skeede icke met hans vilie.

Om kniffue at bære, oc om kniffsting,
cap. XIII.[3]

Drager13 mand kniff til anden, endog hand giør ingen skade der

  1. M. L. har istedet herfor: „Vaadeværk skal bedømmes med Forstand, paa hvad Maade det er gaaet til; – thi overalt hvor Folk have noget nyttigt Foretagende at udføre, enten for sig selv eller ved at hjælpe Andre med nogen nyttig Gjærning, da ere de Vaadegjærninger, (som derunder kunne indtræffe) mere at undskylde, end de, som ikke foranlediges ved noget nyttigt Foretagende, men alene af Ligegyldighed og grov Tankeløshed.“ Det følgende af Kapitlet er Exempler paa Anvendelsen at denne Regel.
  2. M. L. hæð (Skranke).
  3. Kilden M. L. iV. 14 cfr. Rb. 18 Febr. 1348. – M. L. indleder sin Bestemmelse med de Ord: „Det er og de fleste Mænd vitterligt, at Dolke