fuld, eller halffmands bøder, oc forenis i fredelighed, til visse sale dage oc visse tjde, da skal slige domme, oc foreninger holdis, oc den som rygger samme dom eller forligelse, inden første salle dag, eller oc icke betaler, naar tingmend legger hannem lowlig trende tider forre, oc sex vger imellem huer tid, effter som forskreffuit staar: da maa hand steffnis for laugmanden, oc dømmis fredløs. End alle andre sager, som mand forenis om, til vjsse dag at betale, oc icke fuldgiøris:
(se G. L. 160. F. L. IV. 39. M. L. IV. 10, Var. Fe og Bf) og hvorfor skal bødes fuld eller halv Mandebod, de skal sættes med Lov og med Grið til første Betalingstermin (sal). Men hvo som forfaldsløst bryder den Dom, hvorom man er bleven lovlig forligt, før eller til første Termin, han forspilder sin Grið, og er Tryghedsbryder, og har forgjort Gods og Fred. Men det er Forfald for den, som skal betale: Naar han enten er syg eller saar, eller har saadanne vigtige Forhindringer, at gode Mænd bevidne, at han kunde ikke komme til den bestemte Tid. Da skal han lade den første Termin fremkomme inden samme Maaned, og bringe det hjem til den, som skal modtage (Bøderne), og tilbyde det med 2 Vidner; men hin eller hans Fuldmægtig skal tage derimod, med mindre han vil gjøre den Anden nogen Lettelse. Men i alle (andre) Sager, hvorom man forliges ved lovlige Domme, da er den, som den Dom bryder, brødig 1 Mark Sølv til Sagsøgeren og 4 Mark Sølv til Kongen, og skal holde Dommen som før; og Kongens Sysselmand skal indkræve for dem begge, og han (Sagsøgeren) skal først have sit Tilkommende saaledes, som Dommen bestemte. Siden skal Bøderne til dem begge forholdsviis deles, hvis der ikke bliver tilstrækkeligt til dem begge (Jfr. IV. 20, Rb. 23 April 1293, 1, og 22 Juli 1297, 13). Men vil han (endnu) ikke efterkomme Dommen, da skal Sysselmanden stevne ham Ting og gjøre ham fredløs, med mindre han betaler som nu er sagt.“ – Magnus Lagabøters Lov, hvis Kilde er en Retterbod af Magnus Erlingssøn, G. L. 32, skjelnede, eftersom Dommen angik saadanne Sager, hvoraf Blodhevn vilde været Følgen, og hvor altsaa foreløbig Grið og, efter at Bøderne er betalte, Trygð maa være tilsagt Gjerningsmanden: i dette Tilfælde forspilder han sin Tryghed, naar han undlader at betale, og bliver altsaa fredløs strax. Eller om Dommen angik andet, da Straffen bliver den almindelige Bod for Domrov efter M. L. I. 5, nemlig 4 og 1 Mark, og først naar han endda ikke betaler, idømmes Fredløsheden. – Da nu paa Christian den 4des Tid Blodhevnen forlængst var forsvunden, blev denne Distinktion overflødig, og hele Kapitlet kunde meget vel været aldeles borte, da Alt, som deraf har nogen Betydning, allerede var sagt i Kap. 6; men i dets Sted har man sammenblandet det med Bestemmelserne af Kap. 6 om de 3 Forelæggelser.
