Side:Kong Christians norske Lov.djvu/43

Denne siden er korrekturlest

Alle tingbrøde, som saa falder, oc icke strax samme ting betalis, da dømme laugmendene,^[1] det at skulle betale til næste laugting, oc da skal ombudsmand eller hans fogit, oppebære samme faldsmaal, oc føre det til laugtinget. [Vil hand icke sine bøder vdlegge, som brødfeldig er, da steffne hannem til neste laugting, oc suare da sine bøder, oc giffue konningen domroff, oc haffue tingmendene halffparten aff huis bøder, hand offuer domroff, bliffuer sagit.^[2]

Ombudsmand skal paa laugtinget liusse, hvor mange mandrabere, oc andre wdædiske mend, der ere bleffuen i hans læn neste aar, oc giøre beskeed paa deris vext oc skabning, at de diszbedre kunde kiendis, huor de fremkomme.

Om domme, som paa laugting dömmis, oc om domroff,

cap. VI.^[3]

Hver mand skal rette sig effter huis lowlige domme, laugmand eller anden lowlige dommere for ret dømme. Riffuer eller straffer nogen den dom, som er dømt paa laugtinget, oc samtøckt aff laugrettit: da bøde den det giør, konningen fire marck sølff, for domroff, oc hans vederpart en marck sølff: Dog bliffuer ingen ærløsz for domroff: fordi endog hand bøder fire marck^[4] sølff, for hand vil icke effterkomme

↑ I Kilden: „Lagtingsmændene“ ɔ: Lagrettesmændene.
↑ [I M. L. heder det i Stedet for dette Punktum: „Men vil han af Trods ikke udrede dette, da være han selvstævnt til meste Lagting, og svare der Bøder og Domrov, hvis da ikke betales; og skal man have den Halvpart, som Tingmændene bekomme, til det Brug, som Kongen bestemmer. Nu hvis nogen bryder den Dom, som dømt er paa Lagtinget, og som er stadfæstet med Vaabentag for inden og for uden Lagretten, da er han, som Dommen bryder, brødig 4 Mark Sølv til Kongen og 1 Mark til Sagsøgeren“, – se flg. Kap.
↑ Kap. 6 er nyt, med Undtagelse af Bestemmelsen om Straffen for Dombrud, der, som nys bemærket, er tagen af M. L. I. 5. – Til M. L. I. 6 findes intet tilsvarende i Chr. IV. L.
↑ Bjelke bemærker herved: „Hvad 4 Mark Sølvs Bøder er i Norge, det er 3 Mark Bøder i Danmark, ut i den Jydske Lov I. Cap. 41 & 43 &c.; dog synes de og ikke altid at være ærrørige i Danmark, ut iterum lib. I. Cap. 56, ac lib. III. Cap. 30 &c. – – –“

[1] I Kilden: „Lagtingsmændene“ ɔ: Lagrettesmændene.

[2] [I M. L. heder det i Stedet for dette Punktum: „Men vil han af Trods ikke udrede dette, da være han selvstævnt til meste Lagting, og svare der Bøder og Domrov, hvis da ikke betales; og skal man have den Halvpart, som Tingmændene bekomme, til det Brug, som Kongen bestemmer. Nu hvis nogen bryder den Dom, som dømt er paa Lagtinget, og som er stadfæstet med Vaabentag for inden og for uden Lagretten, da er han, som Dommen bryder, brødig 4 Mark Sølv til Kongen og 1 Mark til Sagsøgeren“, – se flg. Kap.

[3] Kap. 6 er nyt, med Undtagelse af Bestemmelsen om Straffen for Dombrud, der, som nys bemærket, er tagen af M. L. I. 5. – Til M. L. I. 6 findes intet tilsvarende i Chr. IV. L.

[4] Bjelke bemærker herved: „Hvad 4 Mark Sølvs Bøder er i Norge, det er 3 Mark Bøder i Danmark, ut i den Jydske Lov I. Cap. 41 & 43 &c.; dog synes de og ikke altid at være ærrørige i Danmark, ut iterum lib. I. Cap. 56, ac lib. III. Cap. 30 &c. – – –“

[1]

[2]

[3]

[4]