Sigter14 konningen nogen for landsforræder (det er den som forraader land oc folck fra sin herre oc konning:) da skal hand verge sig met tylter eed. Oc saa skal vergis for alle vbodemaal. Den som low skal giffue: skal næffnis sex mend paa huer side, saa gode som hand selff er, oc nest hos hannem er boesiddendis, som den sag vitterligt er. Icke skal næffnis hans frender eller suogre, eller hans affuinds mend: men fuldmyndige oc forstandige mend, som icke er befunden tilforne met vrang eed, eller falsk vidne.
Siu aff dennem maa hand tage, oc vere selff den ottende, oc fly sig selff fire, der icke ere befunden met meeneed. Hand skal suerge fuld eed for sig, som sag er giffuit: de andre skulle sande hans eed met slig forord, at de icke vide sandere for gud, effter deris samuittighed, end de suerge.
Alle15 de sager som skal bødis otte ørtuger oc tretten marck for, [oc de X. marck skal bødis for,[3] skulle affuergis met sex mends eed. Oc skal næffnis tre mend paa huer side, som om tylter eed sagd er. Tre der aff skal hand beholde, oc selff vere den fierde, oc to maa hand selff fly sig.
- ↑ Kilden M. L. IX. 13. Bjelke bemærker: „I Danmark maa den der sigter nævne Lovemænd, ut i den Jydske Lov lib. I. cap. 1, men i Norge nævner Bondelensmænd eller andre Konningens Ombudsmænd. – Efter Gaardsretten nævner Forvalteren paa Gaarden Halvparten og den Suspekte Halvparten, ut Art. 2. – I Danmark exciperes ikke Slægt eller Svogerskab fra Lovmaal, uden alene aabenbare Uvenner, ut ibidem. Dog udi Herredsnævn for Falsk, Mordbrand og Stimandsværk maa ikke Slægt eller Byrd gaa Lov med den Beskyldte, ut lib. 3 cap. 64.“
- ↑ Kilden M. L. IX. 14.
- ↑ [ mgl. i flere Codd. af M. L.
