det en tildømmis, oc om laugmand siger nogen til at giffue anden pending met lowlig dom,[1] det er alt vitterlig gods.
Laaner mand bort, eller selger det hand haffuer laant, oc mister hand det: da maa hand kræffue sit aff huilcken hand vil, enten aff den der soldit eller kiøbte det. Oc saaledis allesteds dersom mand selger, eller bortlaaner det en anden tilhør.
Setter20 mand anden pant for nogen deel: da foruare hand pantit det tog. Haffuer de set nogen visse dag at løsze det igien: da skal hand biude hannem eller hans ombud det til samme dag, oc haffue der to vidne til. Løszer hand det icke da: da giør hand huilcket hand vil, enten haffue det selff effter sex mends vurdering, eller selge det en anden, oc haffue der aff sin gield som pantit tog, oc ejermanden det, som til offuers er. [Men icke maa hand det til andre høyere forpante, end hand det selff haffuer i pant.[3] Er der ingen forsagd dag sat: da løsze det inden 12. maaneder, eller fare der met som før er sagd.
Er mand anden pending skyldig, oc haffuer tagit pant for sine pendinge, huad heller det er jord eller andit: da skal det pant vurderis. Affhender hand det pant til nogen anden: da skal hand haffue vidne til sin pant, oc løsze det at første 12. maaneder, om hand er inden fylckis. Er hand icke inden fylckis: da haffue det løst inden første 12. maaneder effter hand kommer i fylckit: vden hand haffuer saadan forfald, som lowen siger. Vidne skal hand der til haffue, [at hand er sand ejermand til det pant,[4] ellers maa hand det aldrig efftersøge. Setter mand tuende mend it pant: da beholder den pantit som først tog det. End den anden tog forgieffs[5] der sidst pantit, om det er beujsligt.
