marcken. Tager hand nød paa foder: da foruare det [som sit egit.[1] Icke skal nogen suare til, at kiør faar icke kalff, om hand ellers haffuer tiur met sit quæg.
Haffuer mand vdlagt koe i sin gield, som skal gange for fuld verd oc leje: da skal den icke vere eldre en otte aar, oc icke yngere end den haffuer faait to kalffue. Skal den vere helbrede, oc heel spennit, oc haffue kalff om vinteren effter Pouelsmisse.
Kiøber mand øg eller andit fæ aff nogen: da er det i hans foruaring det kiøbte, naar hand haffuer det anammit.
Alt huad quæg mand selger anden: det skal mand icke selge met nogen fordult lyde.
Det er fordult lyde paa hest eller øg om det er døff, blind, sprengd eller vanhalt,[3] lobsk eller stædig. End paa andit fænit, om det dier sig selff.
Befinder hand det som kiøbte, den første maanit: da skal den det solde, beholde det selff: vden hand vil suerge, at hand viste icke nogen lønlig lyde der paa.
Kiøber17 mand aff anden nogen ting vbeseet: da vere det i hans foruaring som solde det, indtil det kommer hannem til hender, som kiøbte det, eller den mand som hand met vidne haffuer befald at tage det: vden de haffuer andre forord der om for vidniszbyrd.
