Side:Kong Christians norske Lov.djvu/189

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

selff, eller hans ombudsmand inden tolff maaneder: da settis deris arffuinger i deris gods, oc suare til all den lowlig gield som kræffuis, oc huis anden brøde som findis.[1] Oc skal deris gods, som saa bortdrage vurderis, oc quærsettis met ombudsmandens vidskab, fra det første hand rømde landit.

Huer mand som tilnæffnis, er plictig met at fare. Vil hand icke: da bøde konningen [en halff marck[2] sølff. Konningens ombudsmand eller hans fogit skal oc fare met, oc tage konningens ræt, som er en halff marck sølff.[3] Farer hand icke met: da mister konningen sin ræt.

Giør den som skyldig er nogen modstand oc verger derfor, at icke maa vdvurderis, oc giør nogen aff dem som vurdere skal, skade .met od eller eg: da vere fredløs. oc de sig vergede, bøde icke derfor, Men stander hand imod, oc giør dog ingen skade: bøde konningen otte ørtuger oc tretten marck sølff som gielden skyldig vaar: oc huer aff dem met hannem vaar, en marck sølff.

Om skyld at betale, oc om wvitterlig gield,
cap. IV.[4]

Laan,4 oc det som nogen er tildømt, oc all den gield som vidne er til, eller nogen selff vedgaar, skal saa kræffuis oc vdsøgis, som nu er sagd.

[All huis pendinge som til visse tid vdloffuit er, skal til den dag, oc paa den sted de vdloffuit er betalis.[5] Kommer hand icke pendingen skal anamme, eller hans fuldmectige, men den kommer som pendinge skal betale: da skal hand pendingen opbiude. Er ingen tilstede dennem anamme skal: da giemme pendingen til saa lenge hand kommer dem haffue skal, oc betale hannem da sine pendinge.[6]

  1. Kilden tilf. „saa længe Godset strækker til.“
  2. [ M. L. „en Øre.“
  3. M. L. tilf. i nogle Codd. „og til Sagsøgeren 2 Ører for vanskelig Erholdelse,“ (at harða fangi).
  4. Kilden M. L. VII. 4.
  5. M. L. har: „Al den Gjæld, som Vidner vide skal betales til en vis Tid, derom skal Kreditor nyde sine vidner til denne bestemte Termin, naar han bar stævnt Debitor hjem.“ – De gamle Loves System med Hjemstevne, Krav eller Kvada havde forlængst tabt sin Betydning. Jfr. Rb. 1280 Art 17.
  6. M. L. tilf. „og være alene ansvarlig for sin egen Forsømmelse.“