Side:Kong Christians norske Lov.djvu/173

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Om mand giör anden forfang paa vaad dræt, eller anden fiskit,
cap. XLVIII.[1]

Ingen48 maa giøre anden [forhindring paa hans fiskegarn.[2] Den som først kaster sit garn vd, skal haffue først drætterum: ellers fisker den hannem til beste, som giorde hannem forkast.

Bliffuer det ingen aff dennem til gaffns: da bøde den skipper den anden giorde forkast, den anden ræt[3] effter laugdomme, oc huer hans baadsmend en øre sølff til den andens baadsmend.

End kaster de baade vd til lige: da beholder huer som hand faar: vden den ene kaster offuer den andens garn: Men skeer det anderledis: da fiske til halffnit, ihuor megit de faar. [End kaster nogen lang vaad vd: da maa der kaste smaa garn inden for huem der vil, saa lenge det store begynder at komme til landit,[4] oc tage icke sild før aff garnit. Ere de icke før affuijste: da bierge sig huer effter sin fortieniste oc roers selskab, dog saa, at de [giøre huer andre fuld hielp[5] End ere de fra vijste, oc øser sild lenger: da hører all silden den til kastit til hørde. End om de lade sig saa megit, at de kand [ingen hielp giøre,[6] førend landtowet kommer i landit: saa hører silden hannem til som kastit aate, saa megit som de andre førde i land. Men siuncker skib[7] ned: da haffue huer som hand fick. [Legger mand siden til hand er foruijst, oc tager sild aff hans garn:[8] da bøde hand garnespilde, oc fiske skade[9] til den varpit tilhørde, oc til konningen, en marck sølff.[10]

  1. Kilden M. L. VII. 51, jfr. Chr V. N. L. 5–11–20, 21 og 23.
  2. M. L. brigðverp (ɔ: Forkast).
  3. M. L. Avindsbod.
  4. [ M. L.: „Ef menn kasta løgnum til sillðar, þá má hverr leggja undir kafla er vil, þar til er kringar koma á land.“
  5. [ M. L.: „veiti hinum fulla bjørg“ (var. varp) d. e. ikke ligge de Andre ivejen.
  6. [ M. L.: „enga bjørg veita“ ɔ: ikke komme afvejen.
  7. M. L. Drættet.
  8. [ M. L.: „Men hvo som er bortvist, men dog fisker indenfor (legst á kafla ɔ: Fløerne paa Noten), og vil ikke lade de Andre have Rum, og gjør Fiskespilde.“
  9. M. L. tilf. og fuld Ret.
  10. M. L. tilf.: „Men hvis Not spilder ret Garnfiske saaledes, nat man kaster over en Andens Fløer eller skjær Fløerne af, eller hvad Garnspilde eller Fiskespilde der kommer af Nogens Haandgjærninger uden Nødvendighed, da fiske han for den, hvem han gjorde Fiskespilde, og bøde hvad Skade deraf kommer efter lovlig Dom, og desuden Avindsbod.“