Side:Kong Christians norske Lov.djvu/171

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Spilder nogen andens aale fiskind eller ørridt fiskind: bøde konningen en halff marck sølff, oc bonden en halff marck sølff, oc der til bøde skaden effter sex skellige mends dom, tre paa huer side.

Allesteds huor tre[1] marcks bøder følger: der skal sex mend dømme om skadegield. Men huor større bøder følger: der skal 12. mend dømme om skaden.

[2]Huilcken landrot som tager nogen fiskerj fra sin leilending: da skal landrotten vere plictig paa sin egen omkost, at lade samme gaard settis aff sex mend paa tilbørlig landskyld, førend hand tager nogen herlighed fra gaarden, som der haffuer liggit til, da hand feste gaarden bort.

Oprymmer leilending nogen nyt fiskeri: da skal hand nyde sit arbeid effter sex mends dom, oc vil landrotten vdleye nogit sligt oprymmede fiskeri: da skal hand som boer paa jorden vere nærmere det at leye, end en fremmede, effter sex mends sigelse.

Om skadebrud vdi sildfiskit,
cap. XLV.[3]

Farer45 mand i sildfiskit: da maa mand opdrage sit redskab, oc sette baade paa agger oc eng, huor hand vil vformeent: oc haffue det anført at sommermaale. Er icke da alt affført: da bør landrotten aff hannem huad hand vil haffue landnam, eller sild der ligger paa hans grund, [om hand haffuer tilforne sagd hannem til at affføre.[4] Alt huis anden skade som fiskere giør i sildfisken: det skulle de betale effter sex mends dom, huad heller det skeer inden giærdis eller vden. Ville de icke betale: da bøde der til met landnam.[5]

  1. M. L. en halv.
  2. Kilden til de følgende 2 Passus er Fr. 28 Maj. 1584 Art. 9. Jfr. Chr. V. N. L. 3–14–27 og 28.
  3. Kilden M. L. VII. 49. Jfr. Chr. V. N. L. 5–11–16.
  4. [ M. L. „ef hann hefir aðr fimtat af.“
  5. Bjelke bemærker: „Obiter, efterdi den største Skade og Uforrettelse, som sker udi Sildefiskende og anden Fiskende Mand imellem, den tildrager sig af eller udi Drukkenskab, da hid henhør højl. Kong Fr. d. 2dens aabne Forbudsbrev, udg. Anno 1562 d. 17 April af Kjøbenhavns Slot, paa Brændeviin ikke at maa sælges af Borgerne eller andre i Fiskelsjerne, saasom udi Nordlandene &c. Item ingen Fisk at maa kjøbes for Brændeviin eller andet saadant, førend den er fortiendet, ut ibidem.“