Bygdemendene skulle forlige dem met fergemanden, at hand haffuer fylliste for dem oc for alle fattige almisse folck i bygden ere.[1]
Vil fergemanden nøde veyfarendis mand flere pendinge aff, eller oc icke vil føre hannem offuer, som fergeløn vil giffue, [men maa tøffue[2] en dag offuer, bliffuer hand der met befunden: da bøde konningen en halff marck sølff, oc til den fergemanden tilsætte, en halff marck sølff, til at forbedre fergen met.
Lader nogen føre nød offuer paa fergen: da betale fergemanden derfor.
Tager nogen fergen, oc farer bort met vden fergemandens vilie:[3] bøde konningen en marck sølff, oc fergemanden en marck sølff. Fergemand er icke plictig at føre nogen offuer, siden soel er sæt, icke heller før soel er opgangen. [4]Fører fergemand tyff offuer videndis: da miste hand sin hud, oc hede tyffuens staldbroder.
Farer fergemand bort fra fergested: da skaffe landrotten en anden fergemand igien inden tre netter, eller bøde en marck sølff, halff parten til konningen, oc halff parten til fergens behoff.
Bliffuer fergen gammel, saa den duer icke mere: da fly bygdemendene en anden igien inden tre netter, eller bøde en marck til konningen, oc fly dog fergen ligeuel.
Hver44 mand skal nyde [frj fiskeri[6] for sin egen grund: vden det er hannem lowligen met dom fra kommen. Ingen maa lade vand fra eller paa andens grund: vden det bryder selff vd. Giør nogen det, da lade det tilbage igien, oc gielde jordrotten jordspilde, oc landnam til met.
- ↑ M. L. tilf. „og Fattigfolk ere under Bygdemændenes Ansvar, med mindre Bygdemændene tilfredsstille Færgemanden, saa at han faar sin Fyldestgjørelse for begge.
- ↑ M. L. har: „eller Oversætningen ophører.“
- ↑ M. L. tilf. „da er det fornæmi;“ jfr. Kap. 37.
- ↑ Jfr. Chr. V. N. L. 3–11–8.
- ↑ Kilden M. L. VII. 48. Jfr. Chr. V. N. L. 5–11–2, 3, 4, 5, 6, 10, 11, 12, 13, 14, 15.
- ↑ [ M. L. vøtn ok veiðistod.
