gaarden hører til: som er skorsten jern, bord, bencke, oc nagelfeste senge, effter som aaboden vdkreffuer. Fører hand nogit bort aff forskreffne: da bøde jordrotten landnam, oc føre det tilbage igien, oc bøde en marck sølff, halffparten konningen, oc halffparten jordrotten.
End om hand bryder nogit det som er grøfft tilsammen: da føre det igien, oc bøde en marck sølff, halff til konningen, oc halff til jordrotten. Alt det som for huszbrud kiendis, skal bødis en marck sølff for til konningen og jordrotten: oc giøre husene saa gode igien som de vaare førre.
Det maa hand føre met sig effter første fardag, naar hans landskyld er betald: som er høe, korn, oc all andit boeskab.[1] Hand maa oc bortflytte sin vedekast, halm[2] oc hielmstenger,[3] oc alt det som icke er sammen grifft eller naglefest ved bielcke eller brede: disligist sine effne træ. Haffuer hand nogit plantit i kaalhaffue[4] eller løgehaffue: da skal det vere ført bort inden korszmisse om vaaren. Men det som findis paa gaarden, effter sidste fardag, det hører jordrotten til: met mindre hand haffuer ført det til stranden, eller paa bierg vden gaards, saa at det huercken agis offuer ager eller eng, naar det bortføris. oc haffue det bortflyt til Bottilsmisse. Ligger det lenger: da hører det jordrotten til.
Hvem10 som besidder andens jord vden hans minde, oc haffuer icke fest den: da haffue jordrotten hans affuel: oc løsze sit boe fra jordrotten [effter sex mends sigelsze.[6]
Vil hand icke fare aff jorden: da skal jordrotten steffne hannem til tings, oc begiere hielp aff bønderne, at føre hannem aff sin jord. Huer bonde som icke da far met hannem: bøde konningen [en halff øre[7] sølff.
Konningens ombudsmand er skyldig met bønderne at fare, oc affler der met konningen en halff marck sølff.
