Side:Kong Christians norske Lov.djvu/138

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

laad i haffuer. Dersom to haffue lige megit: da skal den beste mand bygge: men ere de baade lige gode, oc eyer lige megit i gaarden: da bygge de baade, oc skiffte til halffnit met huer andre, oc skulle icke tilstedis at bygge hin anden til trengsel. Den som bygger, skal kiøbe eller mageskiffte den anden fra sig, eller oc giøre den anden fylliste met landskyld, effter sex skellige laugrettismends samtycke.

[1]Kirckens jorder skal ombudsmand bygge, oc opbære bygselen, oc kircke vergerne landskylden, oc tiende til kirckens behoff.

[2]Vorder jordrotten husvild, saa hand trengis at boe paa den jord eller gaard, hand haffuer fest til anden: da skal hand sige hannem til for jul, at hand er huszvild, oc sande det met sin eed, oc igien giffue hannem [den første tage, hand annammit haffuer, eller oc effter som 6 mend kand skiønne at hannem bør at haffue, effter som leilendingen haffuer siddit lenge paa gaarden[3] til.[4]

[5]Husze skal huer bygge [som hannem paaleggis.[6] End byggis de icke: da haffue jordrotten saa megit aff hans sæd, som husit vurderis for, oc vere lige som saa megit aff hans landskyld vaar vbetald. End er hus byggit, dog icke saa god, som paa er lagd: da bøde leilendingen imod jordrotten, saa som sex skellige mend vurdere, oc borge hans affuel derfor, indtil hand betaler.

    Fr. 7 Aug. 1514 Art. 2 (Paus S. 282). Se Chr. V. N. L. 3–14–2. – Bjelke bemærker her, „Endog det ikke er Ret, at Syskende, som sidde i Flet eller Fællig sammen efter Faders eller Moders Død, regne alles deres Gods her i Norge for eet, og alles deres Parter i een Gaard for een Mands Ejendom, og dermed tit holder Bygselen fra Kongl. Majest. og Andre, saa er det dog brugeligt, ligesom Syskende i Danmark, der bor i Fællig, ikkun udrede een Redsel udi Leding, ut i den Jydske Lov lib. III. Kap. 19 (Jfr. Haakon Magnussøns Rb. 23 April 1293 Art. 15 og 22 Juli 1297 Art. 7). Saa og holder tit den ringeste Part, Jord haver, sig Bygselen til, formedelst hans Part er steent og reent fra den Andens, og plejer at gjælde, om af Arrilds Tid haver saa været. Et conveniens quid om ornum pete i den Jyske Lov lib. I. Kap. 46.“

  1. Kilden til dette Passus vides ikke. Se Reces 1539 Art. 13, Chr. Hvitfeldts Reces 18 Januar 1544 (Krags Hist. II. S. 382), Reces 1578 Art. 2. Jfr. ovf. Odelsb. Kap. 4 i. f.
  2. Dette Passus er taget af M. L. VII. 1.
  3. Nogle Aftryk have: Jorden.
  4. [ M. L. har: et Aars Afgift, (ein arðar leiga) jfr. Reces 1565 Art. 7.
  5. Dette Passus er taget af M. L. VII. 2.
  6. [ M. L. „sem skilt er“ ɔ: eftersom der var aftalt.