Boer hand selff paa den jord hand tog fra sin jordrott, den stund hand haffde hans ombud: da bøde derfor, som hand sad paa den jord hand icke haffde fest. Men besidder andre den: da betale alleniste landskylden til sin jordrot.
Huis jorder nogen ombudsmand heden bygger: da skal hans aaremaal, som er tre aar,[1] holdis: endog hans jordrot tog ombudit fra hannem, før de aaremaal ere vde: dog maa icke ombudsmand heden bygge, førend de første aaremaal hand bygde ere vde:[2] Ombudsmand maa icke loffue nogen at bruge, eller selff bruge enten i skow eller marck, vden halffmere[3] en leilending maa loffue. Leilending maa ingen loffue vden landrottens forloff. Men landrotten maa loffue saa megit hand vil: dog saa, at leilendingen haffuer icke skade der aff, paa det, som i hans tagemaal kom.[4]
Vil1 mand leje anden mands jord oc boe der paa: da skal hand haffue der til to skellige mends vidne, oc er bedre, om hand
- ↑ M. L. arðir.
- ↑ M. L. tilf. „Hvis Jorddrotten eller hans ombudsmand dør, da holdes et Aaremaal (arðarmáli: kontraktmæssig bestemt Forpagtningstid) derefter. Saa og hvis en Mand drager bort fra Landet, da beholde (Ombudsmanden) Ombudet i 3 Vintre, hvis ikke hin (Jorddrotten) dør før; thi da er ombudet selvtaget fra ham. Tvivler ombudsmanden om at Jorddrotten er død, da skal Arvingen, den Tid dette spørges for sandt, føre et Vidne, som vil sværge, at han holder det for at være sandt; da skal Arvingen modtage det (Ombudet).“
- ↑ M. L. hálfu meira ɔ: dobbelt saa meget.
- ↑ Jfr. ndf. Landslb. Kap. 8 i. f.
- ↑ Kilden er M. L. VII. 1, men med adskillige Forandringer, ligesom flere Retterbøder ere indtagne Jfr. Chr. V. N. L. 3–14–10.
