Side:Kong Christians norske Lov.djvu/131

Denne siden er korrekturlest

brend sølff eller gangbar sølff. [Haffuer hand icke slig pendinge: da maa hand giffue hannem slig mønt, som i landit giengbare ere.^[1]

^[2]Bonde maa icke selge sin hustruis jord, vden hindis vilie oc samtycke: men dersom hand selger det met hindis vilie: da skal hun vere selff tilstede, oc vdi to eller tre dannemends neruerelse, giffue der samtycke til: som de kand vnder deris segel giffue beskreffuit, at hun haffuer giffuit der beuilling til, da stander det. Skeer det anderledis: da viger huer til sit.

Om jordliusning,

cap. IX.^[3]

Haffuer9 nogen jord, som hand haffuer kiøbt eller løst for pendinge vdi 10 aar, oc ingen liusning er paa: da løszis den fra hannem for fulde pendinge. Liusning er ingen nyttig, vden de baade vedtage som solde oc kiøbte. Siger enten dem ney: da beuise den anden met vidne, som hos vaar offuer deris kiøb. Haffuer encke, eller fuldmyndige møe tilbud^[4] paa nogen jord: da skal de tage dem ombudsmand, lige god ved den de tiltaler, oc søge siden deris ræt effter lowen, saa som mand skulle søge fra dem.

↑ [ M. L. har istedetfor dette: „eller Kvæg, Korn, Smør og Varer, lige saa meget som han kunde kjøbe med det Guld og brændt Sølv, som han kjøbte den Jord med, og som sex skjønsomme Mænd vurdere er ikke ringere end det som blev betalt for Jorden. Kan han ikke skaffe de Vidner, som vare nærværende da han fik Pengene for Jorden, og tvistes der om hvor meget og af hvad Beskaffenhed Betalingen var, og den som betalte Pengene for Jorden ikke har Vidner derpaa, – da skal Løsningsmanden sande med sin Ed, at her er lige saa meget og lige saa godt Gods, som før var betalt, med mindre den anden fremfører 2 Mænds Vidne paa, at Godset var mere og bedre. Hvis nu Sagsøgeren fuldkommer sit Vidnesbyrd og sit Søgsmaal, da skal han modtage sin Jord og den anden sine Penge; thi da har han løst sin Jord retteligen og efter Loven. Hvis den anden, som har Jorden, (ɔ: Kreditor, som havde Jorden til brugeligt Pant), vil have sine Penge, da søge han dem som vitterlig Gjæld.“
↑ Det følgende af Kapitlet er nyt, jfr. Erik Magnussøns Rb. 1280 Art 22, og Haakon Magnussøns Rb. 2 Maj 1313 Art. 6.
↑ Kilden M. L. VI. 13.
↑ M. L. boð d. e. Løsningsret.

[1] [ M. L. har istedetfor dette: „eller Kvæg, Korn, Smør og Varer, lige saa meget som han kunde kjøbe med det Guld og brændt Sølv, som han kjøbte den Jord med, og som sex skjønsomme Mænd vurdere er ikke ringere end det som blev betalt for Jorden. Kan han ikke skaffe de Vidner, som vare nærværende da han fik Pengene for Jorden, og tvistes der om hvor meget og af hvad Beskaffenhed Betalingen var, og den som betalte Pengene for Jorden ikke har Vidner derpaa, – da skal Løsningsmanden sande med sin Ed, at her er lige saa meget og lige saa godt Gods, som før var betalt, med mindre den anden fremfører 2 Mænds Vidne paa, at Godset var mere og bedre. Hvis nu Sagsøgeren fuldkommer sit Vidnesbyrd og sit Søgsmaal, da skal han modtage sin Jord og den anden sine Penge; thi da har han løst sin Jord retteligen og efter Loven. Hvis den anden, som har Jorden, (ɔ: Kreditor, som havde Jorden til brugeligt Pant), vil have sine Penge, da søge han dem som vitterlig Gjæld.“

[2] Det følgende af Kapitlet er nyt, jfr. Erik Magnussøns Rb. 1280 Art 22, og Haakon Magnussøns Rb. 2 Maj 1313 Art. 6.

[3] Kilden M. L. VI. 13.

[4] M. L. boð d. e. Løsningsret.

[1]

[2]

[3]

[4]