Det er forfald, om den neste odelsmand er icke ved pendinge: da skal hand det liuse huer tiende aar, inden 30.[1] aar, oc at hand er nest odelsmand til den jord. Vinder hand siden pendinge inden de 30. aar: da maa hand det igien løse: endog en anden, nest hannem er, haffuer det kiøbt, [om hand kand sig lowlig det[2] til beuise, met breffue oc lowlig odels breide.[3]
[4]Den anden forfald er, om hand er vden lands i konningens eller sin egen bestilling: [da maa hand løse det inden tolff maaneder, effter hand hiemkommer i det fylcke jorden ligger, oc faar at vide, at den jord vaar laugbøden.[5]
Den tredie forfald er, om hand er siug, eller saar, oc viste icke at jorden vaar laugbøden.
Haffuer nogen mand løst andens rette odels jord til sig, den stund de haffuer verit vden lands, som det met rette burde at løse: da maa de det løse fra hannem igien inden 12. maaneder, dernest effter de hiemkommer, i det fylcke jorden i ligger, oc de bliffue aduarit at det vaar laugbøden. [6]Kommer neste odelsmand met pendinge til jorden at rette steffne dag, oc vil kiøbe: da skal hand saa dyre kiøbe, som sex skellige mend vurdere, baade husz, jord, oc alle de lunder der til ligger: endog den anden kiøbte dyrer, som icke er der rette odelsmand til.
Vil den som laugbød, icke da selge sin jord: da giffue den anden roffkiøb, en øre for huer tiende marcks kiøb.
Mistroer den som selge vil, at det er icke hans egen pendinge,
- ↑ M. L. 60.
- ↑ Nogle Aftryk have der.
- ↑ [ mgl. i M. L.
- ↑ De 2 følgende Passus synes at være misforstaaede. Det heder i M. L.: „Det er andet Forfald, hvis han er udenlands; saa og hvis Kongen sender ham i sit Erinde, eller han er syg eller saar; saa og hvis han ikke vidste, at Jorden var lovbuden.“ Disse 4 Forhindringer vare altsaa hver for sig Forfald; Fraværelse indenlands kun hvis den var i Kongens Erinde, men udenlands bestandig. Det mærkeligste er, at den blotte Uvidenhed om den passerede Lovbydelse var gyldigt Forfald. Cfr. Chr. V. N. L. 5–3–4.
- ↑ [ mgl. i M. L. paa dette Sted, se nedf.
- ↑ Dette og de følgende 2 Passus til – „om det vaar deris odel“ er taget af M. L. VI. 5, jfr. Chr. V. N. L. 5–3–5 til 8.
Jeg gjør lovligt Stevnemaal til Pengenes Betaling tilfulde efter ret Landslov.“ Derhos tilføjes, at Sælgeren ikke skal være ansvarlig for Lovbydelsesvidnerne længere end 10 (i et Par Codd. 1) Aar.
