— Gudskelov! sa Ferejo, som nu var kommet til. — Saa det var altsaa Pastero . . .! Redaelli hadde nok ret, tilføiet han med et mørkt blik paa den faldne gaucho.
— Se der, herre, ropte en av peonerne, kniven har rammet ved lysken og skaaret gjennem tøiet.
Og ganske rigtig. En lang flænge i Fjelds ridebukser helt op til beltestedet viste, hvilken vei kniven hadde tat. Det var som et snit av en barberkniv uten rifter og kanter. Helt oppe ved det tykke lærbelte saaes en tynd, fin odd stikke frem som en torn. Ferejo trak den ut. Det var spidsen av Pasteros dolk, som var trængt ind mellem metaltraadene i Lugenis' panserbelte.
Redaelli fik ret. Lugenis gave hadde reddet Stones liv. Den tynde panserduk, der var hængt op i beltet som et kort skjørt, var ikke tat med i gauchoens beregning. Misericordiasnittet hadde for anden gang i Fjelds kamptid forfeilet sit maal,
Men Donna Francesca var ute av sig selv av glæde.
— Bravo, Johnny, ropte hun og klappet i hænderne. Har du staal i hele kroppen?
— Ikke ganske —, sa Fjeld smilende. Men det er maaske bedst at se litt efter Pastero. . . . Jeg slog haardt, tilføiet han med et blik paa sine blodige knoker . . .
