indløper en vigtig nyhet, flammer den glaskule i rødt eller grønt, og da strømmer der titusende gjennem »La Preusas« utstillingslokaler. Aa — »La Preusa« er smaafolks ven. Den yder gratis retshjælp og lægetilsyn. Fire læger er altid tilstede i konsultationsstuerne og fem advokater. . .
— Don Paolo, Don Paolo . . . ! hørtes en klar ungpikestemme fra en aapen automobil. Hva er det, De staar og glaner paa. . . .
Det var som et elektrisk støt for gjennem den lille italiener. Han hoppet formelig paa brostenene Han bukket og skrapet. Han snodde sig som en orm under beklagelser og den mest logrende høiagtelse.
— Og den fyren der? spurte den lille dame.
— Den nye arbeidsformand — han er europæer, en meget pyntelig fyr. Han skal være med op over.
— Hvor stor han er! Hva heter han?
— Johnny Stone, ærede frøken. Han skal pryle op peonerne[1], naar de blir for storsnutet.
— Tænk, ham liker jeg, sa den lille dame med nedladen venlighet. — Johnny ropte hun ugenert, kom hit!
Fjeld gik smilende hen til hende og bukket
- ↑ Gjæterne.
