Denne siden er korrekturlest
sorg og længsel . . . jeg er en landflygtig, som soner for sin skyld i ensomhetens helvede. . .
Don Manuel saa længe paa den høie, lyse mand ved sin side.
—Donna Francesca vil savne Dem, sa han stille.
—Jeg vil aldrig glemme hende, mumlet Fjeld hen for sig. Hun var det skjønneste solstreif paa min vei. . . Men jeg maa bort. . .
Da grep spanieren med en pludselig indskydelse Fjelds haand og trykket den varmt og længe.
—Ven, sa han.
