fortalde Einangjin sia’. Aassaar-Mann vart forrlett og ropte:
„kjøm du ikje trast, Eirik, saa spring mitt Liv!“ Og te all Lykke
va Einangjin nettup fordog me ’om Mons og kom ti’s-nokk te
aa løyse Take. Baae Tjuvann fekk slik Avrei’sle, at døm kroup
og drog se paa Firom-Føtom ne utu Li’n og kom aat Aamots-Gardom
seint um sia’. Døm kom for Retten og sto ve Tjuvrie
og „ligesaa tilstod Povel, at han gav Syver en Knivstik i Siden
og nogle i Klæderne og Erik Enangen et Slag af en Bøsse,
med flere Hog di paa begge Sider fik der Erik og Siver fik dem
fat i Skoven Kjekslien, ittem vedstaar Mogens at tilføiet dem
begge nogen Hug og Slag før di ville give sig, thi de gjorde
Modstand af yderste Magt“.
Einangjin va ein Hardhouse og ein Vørdesløysing ’taa argaste Slag baade i Ordom og Gjerdom, han foor fram me Voll og Magt antell han va full hell fastande. Eingong raakaa han Mannen paa Melem, han Jakup, i Maarka-Vegje og da gav han honom ein stygg Nevadask onde Øyra og tvo Stourslag attpaa. For denne Ogjerde kom han paa Tinge, men da han ba for se og laavaa væl ut for Framti’n, let Melems-Mann Sakje falle; men han Eirik lout bøte „sin Sigt til kgl. Majts. med 2 Mark Sølv“.
Me Eigare ’taa Einangje laag han i Onaa’e og bar se saa sjølraa’ogt aat paa mange Vis, at Mann va mest i Flugten for ’om. Seint ein Kvell kom Einangjin inn i To uppi Ottdale og va full; da gat han um at „fysst eg no kjøm heim att, finn eg den Fanten (han Jens Enangje) i Sengen og da skal eg draagaa Hugu fram paa Sengjestokken og skjera de ’taa ’om! – eg skal bli hans siste Prest!’ For dette Snakke vart han dømd paa Hausttingje i 1684 te aa kastast ut ’taa Garde og um han ikje fekk nugun te aa gaa i Borgen for se, skulde han bli sett i Bolt og Jønn.
Di tvou siste Aare Hollsteinkarann laag ute, va de tvo Tjuve som leikte og rana og stal paa slik stygg Vis i Bygden, at alle
- ↑ Dette Stykkjy er kome fraa Skulestyrar Fr. Hougen i Kragerø ette at Manuskripte va senda og Prentingje langt paa Veg kome. De er att-gjeve
