Brure va att, for ho va inn-tikjin, maa’ta, og ’taa Kriste-Folk.
Guten og Brure likte godt kaarandre og de enda me, at de vart
eit Par ’taa døm. Jenta heitte Eli og de skulde bli ei overlag
glup Kjering ’taa henne. Ho va meir go-te se paa mange Vis
hell andre Kjeringo, vissa va ho framifraa raa’og for Krytyr-Illsko,
saa døm henta ho lange Lei’inn baade inna-bygdes og
utta-bygdes. Mea ho Gamel-Mari styrde paa Bjølsta, va de i
nogre Aar ho ha slik Oheppe paa Krytyrom, at de va likt te døm
vilde berre burt[1], baade Smaatt og Stort. Kalvann do i Binga
og Fjor-Kalvann fekk Skot og di Føstre, som vart te-livs, kom
Koten[2] paa, trast døm kom paa Tuva. Da va de nugun, som
raadd ho Mari te aa faa ho Eli Fugelsang paa Gard’n og ho
vart henta. Og ette ho ha vore paa Bjølsta og gjort aat for dessa
Otrevna’e, va de, som de skulde snutt se me einn Gong. De kom
Trevna att baade paa Smaatt og Stort og Føstre livde og vilde
te[3] baade i Baas og i Beite. Døm skulde faa slik Ty’e[4] aat ein-a’an
ho Gamel-Mari og ho Eli, er de sagt, og ho Mari skulde
nok faa veta mykjy den Gongen, som ho ikje ha visst førr. Døm
sto tvo-eine ei heil lang Vaarnatt og taalaas ve paa nørdre
Høgstugu-Sval’n paa Bjølsta.
Mann’n henna Eli skulde vera lei ve ho i Fystningen, han tykte nok, at ho ha att som ein Bøv[5] ve se ’taa di Onde-buandes. Saa va de Eingong ho Eli kom ette Manne aat Smiun, han sto og kvesste Hestsko. Han tok nettup ein Hestsko utu Avle me di saamaa Kjeringje kom, og da faataa ho den roue Hestsko’n og retta han ut me Hendom. „Saamykjy met[6] eg deg ou, um eg berre vill!“ sa ho. Men ’taa di tok Mann se andre Tanke forr og sia va han vitug og snill saa døm livde godt ihop, all si Ti.
I Ellingsbø-Rusten ha de vist se eitt og anna meir, hell som vera ska, att-igjønom Ti’in og de er meir hell einn, som ha