Rett te aa fiske der te Husbruk, men de vilde ikje Bror’n veta ’taa og vilde gjera heile Byte um inkje. Ette han Paal ga upp all Rett i Heimdalsvatne, vilde enda ikje den hinn let Byte staa, for han angra nok paa de. Te Slutt vart de Semje me døm og Byte deres fekk staa me Lag. Den eldste Bror’n fløtte saales utu Bygden og paa Haarelsta i Kvikne sit Ækte hans enno; einn Gong ha ho øksla se att me ein Kvinnfolk-Le’ og saamaa-eins er de me Ækten aat di yngste Brore paa Sambu.
Um Skjifte ette ’om Iva Ommonsson vart de ou Osamna, og ette ein Lagmannsdom vart de halde nytt Skjifte, sjoug Aar ette di fyste. De va Systinn som mest anka paa de fyste, som va halde i 1635 og heile Osemja sto um 1 Hu’ Jord, 20 Rd., „et Sølvstøb for 6 Rd. og 1 Tinfad“, som ein ’taa Ervingom skulde ha tikji utu Bue firi-aat, og saa te Slutt de, „som fandtes udi afgangen Iver Sandboes Skab indlæst efter at han ved Døden affaldt“. De nye Skjifte reikna Skjylde paa Skje’svoll for ei halv Hu’ meir hell de fyste ha gjort og Selatonga[1] vart tikji for 3 Skjinn, allt elles vart som ve de førre Byte. I Slutna’e ’taa Skjifte-Breve staar desse Orde um den gamle Rustningje, som va paa Sambu te i seinaste Ti’om og som Folk trudde, va att ette ein ’taa di gamle Adelsmennom: „Befindis og udi Boen et Harnisk med Bøsser og hosfølgende en Bonderytters Tilbehøring, hvilket salig Iver Sandbo, efter Beretning her paa Steden, ikke allene skal have bekosted, eller hans Arvinger allene til Skifte falder, men udi Feigdetiden hans Medreder, salig Tord Kvarberg hvis Arvinger medeigende skal være, som di best enhver sin Andels Bekostning deraf bevist vaare.“
Han Ola Ivason fløtte aat Sambu fraa Haarelsta i 1643; han er fødd 1600 og livde te 1680.
I Skjifte ette Fare, vart Jord-Eigunn ha’le smaabytte
da de va 10 aa byte imillom, og han Ola va ikje i si Ti’ Eigar
for meir hell 31⁄2 Hu’ i Sambu. Kjeringje hans va fraa Helle,
Syster hans Jon Helle som gjorde Systbyte me ’om Ola; han ha
ingen Son da han dø men 3 Døtt’; den eldste va gjift me ’om
Fig. 35. Segle hans Ola Ivason, 1659.
- ↑ Selatonga: ei Ut-Vinne onde Garde.