Hopp til innhold

Side:Kleiven - I gamle Daagaa.djvu/241

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
– 229 –

kalla; han va fødd uppi Sjaak paa ein ’taa Sjaak-Gardom i Aarom millom 1630 og 1640, naagaa vissare um Aarstale hans er enno ikje funne. Di Arbei’e han dreiv mest me va store Stuguskaap, som allt i hans Ti’ va kome i Bruk i Loms-Bygdom, og saa gjorde han Kjørkje-Sle’a hell Brur-Sle’a, som døm kallast. Baade Skaape og Sle’ane hans Sjaak-Ola va namnsporde baade for den vakre Utskurd’n og for di døm va saa troust arbeidde all igjønom. ’Taa Skaapom hans er de enno att mange i Heimbygden, paa Vaagaa er de eitt og de er go Von te, at de kan finnast att inkort lenger ut i Dale ou, for han skulde vera i Arbei paa Honndorp og andre Stor-Garde paa Fron eit heilt Aar, er de sagt. I Heimbygden hans trur døm ikje de no’ finnst att nugun Brur-Sle’a ette ’om, men de kan vera tenkjande, at de paa andre Stelle kunde leitast upp inkun ’taa døm enno.

Skaape han Sjaak-Ola gjorde er framifraa-store, røslege og fellne og Kroten hans syne Mestar’n baade i Smaatt og Stort, antell de er Krill-Krot hell Bla’-Krot. Han ser ut te, aa havt den beste Hogen te aa skaare Bla’-Skurd og jemnan er Skurd’n paa Skaapom ei Blanding taa baa’e Slagom; men han ha bonde baa’e Gjerdinn saa høvele ihop, saa lugumt og fint, at Skurd’n all me se fell like andsynle. Bla’-Skurd’n hans kann summe Sta’ann bli mest forr-rik, kaar væl-skapt og fin han elles er – han ha aatt ein Skaapaar-Evne saa stor, at han mest ikje ha orka aa halde Aagaa paa ’om naar de kom rettele Liv i han. Bla’ og Rose og di finaste Sløngjinn ha oula fram onda Kniv-Odde hans som ein Leik og i desse Leikje ha han Sjaak-Ola gledt se’, saa han ha tongt for, aa halde Maate paa. De er vandt aa seia, kem som vinn taa Bla’-Krote og Krill-Krote hans, ette di baa’e Gjerdinn, kaar for se, er saa framifraa. Men ein lyt full helst gjeva Krill-Krote Firi-Mon, for der ha han styrt Innbilnings-Evna sine be’re saa Skurd’n fell meire role i Ougom. Koll’n paa Skaape fraa Klones, er ’taa di vakraste og finaste Krill-Skurde som kan finnast; den vakre, fem-bla’a Rose, som han der enda Krillann me, er visst ei Gjerd han Sjaak-Ola sjøl ha funne paa, for de er knapt um ho finnst paa eldre Skurd. Eit anna Lag, han ha paa Krill-Krote, syne se ou væl paa di saamaa Kolle: han ha havt imot alle opne Millom-Rum. Difor drog han Krillann saa væl ihop, som