Det lykkelige valg 85
PAALSBO. Pastor Feltman saa farlig oprørsk ut. Og saa er det jo det leje, at Timansen . . . han har arbejderne i lommen og arbejderskerne ogsaa for den sags skyld. Og vel er han socialist, men dette med en kvinde som stortingsmand, det stikker baade ham og partifællerne i øjnene som noget extra radikalt. De skulde prøvd at vinde Timansen.
CELIUS. Jeg lefler ikke med socialisterne.
PAALSBO. Taktik, kjære Celius. Bare taktik, som De selv ynder at si. Fingalsen, skal jeg si Dem, og hele pietistslænget — de har skamfert sig ordentlig paa Solløs — ja den Solløs. (Klukler.)
AUGUSTA. Men De tror da ikke for alvor, Paalsbo, at fru Celius vil faa mere end nogen vilde stemmer.
CELIUS (ophidset til Paalsbo). Hvaha.
PAALSBO. Stemmer nogen paa hende, saa kan det være hips om haps enten de gjør det for spøg eller alvor.
CELIUS. Her er spøg ilde anbragt. Her er spøg værre end en daarlighed. Den er en forbrydelse.
PAALSBO. Det er et eiendommelig tilfælde. Mand og kone mod hverandre. Maja er rent ude af sig selv af begejstring. Hun paastaar, at dette er noget aldeles himmelraabende moderne. Ja saan er kvinderne.
AUGUSTA. De faar være saa venlig at ikke skjære alle over én kam.
PAALSBO. Omforladelse, frøken Sperling. De har ret. En kan aldrig si: saan er kvinderne, for saa er de netop ikke saan igjen. (Klukler.)
CELIUS (mistænksom). De ser ud som om De godter Dem, Paalsbo.
PAALSBO. Nej jeg. Bevaremigvel. Jeg synes det er trist, jeg. Jeg har oprigtig ondt af Dem, jeg. Og
