76 Det lykkelige valg
PAULINE. Men gud, mama, vi lever da ikke i vore besteforældres dage. Og papa, som i hele sit liv ikke har arbejdet for andet end kvindernes frigjørelse, han kan da umulig staa der og si vel talt.
FRU LAVINIA. Hold du tankerne samlet om dig selv og dine anliggender og bryd dig ikke om kvinderne og deres frigjørelse og alskens tant og tøv.
CELIUS. Der maa jeg protestere, Lavinia. Der maa jeg højlydt protestere.
FRU LAVINIA. Protestér i øst og vest.
Nej, barnet mit, bevar din sunde sans du ialfald. Forsøg du bare paa en ordentlig og retskaffen maade at holde, hvad du har lovet dig selv i dine beste stunder. Nogen anden frigjørelse kjender ikke jeg.
PAULINE. Jeg synes dette er forræderi, jeg. Især af papa. Jeg synes han fornægter hele sin fortid, jeg.
CELIUS. Naar det gjælder kvinden, har jeg intet at bebrejde mig. Naar ingen sunde længer er stængt for hende, saa tilkommer æren derfor ogsaa mig.
FRU LAVINIA (i lede og træthed). Aa — aa — aa.
PAULINE. Men saa maa du ialfald staa paa min side da, papa.
CELIUS. Jeg taler om kvinden. Ikke om dig. Jeg vil ha fred, sir jeg. Her staar jeg lige foran en afgjørelse af uoverskuelig rækkevidde, og saa kommer man og belemrer mig med forlovelser og ovenikjøbet med Holt, med Holt, som vil foreskrive mig regler for min politiske taktik, og som . . som ligefrem gjør mytteri, hvaha.
HOLT. Jeg har sagt, at jeg er villig til at gaa. Og jeg kan lægge til, at jeg helst vil gaa. Men derfor opgir jeg ikke Pauline. Og naar jeg anholder om hendes haand, fru Celius, og skal redegjøre for min stilling, saa er jeg altsaa afsat redaktør.
CELIUS. Ja, der har alt meldt sig en anden.
