Det lykkelige valg 69
CELIUS. Ja den pladsen vil De vel ikke ta ifra ham?
FINGALSEN. Jeg vil bare ta fristelsen fra ham. Det er ikke godt at et menneske fristes.
CELIUS. Der sir De noget som mangt kunde indvendes mod. Vi kan nu engang ikke gjøre verden til en ufarlig tumleplads for umyndige. Den er fuld af fristelser og anstødsstene, hvordan vi saa indretter den.
FINGALSEN. Her er der ikke tale om verden, men om vor egen by.
CELIUS (utaalmodig). Ja, men en viss frihed faar vi indrømme folk her ogsaa, ellers roder de sig ind i et vildnis af smugsynder.
FINGALSEN. Jeg tar kanske fejl, men jeg trodde De af ganske hjerte var med os, da vi bestemte at stænge døren for satan.
CELIUS. Saa store ting gjør man ikke i et bystyre.
FINGALSEN. Enten jeg sir satan eller alkoholen kommer ut paa ét. De var med, Celius, men har De forandret mening, saa har ikke vi stort mere at snakke om.
CELIUS. Beste Fingalsen, forstaa mig ret. Jeg var og er med. Jeg anser folkeædrueligheden for en af demokratiets livssager — —
FINGALSEN. Ja saa maa vi ogsaa rydde op i det De kaldte vildnisset af smugsynder. Vi faar stanse haarvandstrafiken til Sommerblom.
CELIUS. Er det ikke en farlig beskyldning De udslynger der, Fingalsen?
FINGALSEN (trækker op en flaske af lommen). Jeg har skaffet mig en prøve.
CELIUS (ser modvillig paa flasken). Pour les cheveux . . det er vist en slags parfyme.
FINGALSEN. Kanske De vil smage? For sagens skyld.
