Det lykkelige valg 67
FINGALSEN. Jeg beklager den ikke. Jeg har tvertimod havt baade fornøjelse og lærdom af den. Slige artikler er just som en slags troldspejl. En ser sig selv i dem med andres øjne.
CELIUS. Det er overlegent af Dem at ta et jyplingagtig overfald paa den maaden. Forresten skal jeg si Dem, at jeg netop har læst den gode kandidat Holt texten, og i morgennummeret faar De al den oprejsning, De kan ønske Dem.
FINGALSEN. Jeg er et fejlfuldt menneske. Jeg kræver nok ingen oprejsning. Det eneste jeg og mange med mig kunde ønske — men det er kanske et overspændt forlangende?
CELIUS. Og det var?
FINGALSEN. Det var lidt delagtighed i ledelsen, ja det forstaar sig bare lidt adgang til bladet nu og da.
CELIUS. Men saavidt jeg ved, er det ingen af dere som . . som egentlig kan skrive . . som plejer at skrive, mener jeg.
FINGALSEN. Vi har en meget brugbar pen i broder Solløs.
CELIUS. Nej, beste Dem, Fingalsen, da tror jeg ikke De rigtig tar i betragtning, hvad der maa kræves af en bladmand selv her i provinsen. Solløs. Hvaha. Solløs. Ja misforstaa mig endelig ikke. Han mener det godt, og det er en ildfuld mand, men har han egentlig anelse om at bogstavere et komma?
FINGALSEN. Herren vil oplyse ham om det som om alt andet.
CELIUS. Det er stridt forlangt. Ja hvad skal jeg si. Vi faar tænke paa det, Fingalsen.
FINGALSEN. Vi vilde gjerne ha det afgjort.
CELIUS. De ved jeg eier ikke bladet alene. Det er et aktieselskab, og skal der foretas nogen foran-
