Det lykkelige valg 29
FRU LAVINIA (hastig forbi hende). Nei du, og jeg har ikke tid til at se efter ham.
ONSØ. Kom ind, fru Paalsbo.
FRU MAJA. Nei, er De der igjen, doktor. (til Hegre.) Og De, hr. doktor. Har dere set min mand? Jeg tror Paalsbo ikke er rigtig vel bevaret. Han er ikke paa stationen, og der er nu hele byen samlet med Celius i spidsen naturligvis. Hvor er ikke han i spidsen? Og saa mangler Paalsbo. Jeg har været nede ved svømmebadet og ropt over til herresiden, og som jeg roper faar jeg svar av den frygtelige Timansen – Gud hvor skal vi ende henne, naar socialisterne faar magt og har en slik fører? Og vet dere hvad han forlanger av mig? At jeg skal rende – han sa udtrykkelig rende – herop efter haarvand til ham. Som om hans ugjennemtrængelige buskadser kunde soigneres med haarvand. Haarvand og selters. Kan man tænke sig en slig sammensætning? Og paa min indignation svarer han: jo Paalsbo – Paalsbo blev sist set i selskab med en blaahaj. Han sir ikke engang haj simpelthen, det uhyre, men han specialiserer og sir i selskab med en blaahaj. Og mine nerver, som er i den vildeste uorden – ja sæt dere selv ind i min stilling. Og nu er statsraad Barkeland her om mindre end en halv time og ingen til at ta imot ham – jo naturligvis alle tar imod ham undtagen Paalsbo. Og det gaar da ved Gud ikke an. Og dette foredraget som jeg har drømt om paa forhaand og glædet mig til, for det er da et led i det moderne kjæmpearbejde som udfoldes for at holde os iaande aandelig.
ONSØ (tørker sig med en avis i ansigtet). Hvad var det De sa, fru Paalsbo?
HEGRE. For Guds skyld, ikke omigjen. Ikke omigjen. Jeg skal finde Deres mand for Dem, frue. Vær rolig, jeg skal ordne det. (Styrter ud.)
ONSØ. Haha.
