Det lykkelige valg 27
kvindesaken. Ja han kan takke sin gode skjæbne. Han har faat det bedre end han fortjente.
FRU LAVINIA. Det har saamænd alle ægtemænd. Desto ufatteligere er dere forhærdede peppersvender.
ONSØ. Vi behøver ikke at paalægge os nogen samfundsinteresser.
HEGRE. Det kan vi godt ha alligevel.
FRU LAVINIA. Og jeg vædder, doktor Onsø, at jeg endnu idag skal faa interessert Dem for politik.
ONSØ. Mig. Aldrig i livet, ærede veninde. Der er bare et avsnit av vort kjære fædrelands historie jeg elsker og beundrer. Det er de fire hundrede aar, da vi ikke eide politik . . . de fire hundrede livsalige, graneskogstause aar.
HEGRE. Det regner vi anstændige mennesker for et mørkt blad i historien.
ONSØ. Nei et hvitt blad. Hvad sier jeg! Fire hundrede blanke indholdsløse blade. En hvit strand, hvor oceanets bølgelek har vasket ut menneskenes spor og skrift i sand.
FRU LAVINIA. Og allikevel staar jeg ved mit væddemaal. Inden aften skal De være i fyr og flamme oppe i valgkampen – i en merkelig tyst valgkamp.
HEGRE. Hvad skal væddemaalet gjælde?
FRU LAVINIA. Byen er jo tør –
ONSØ. Saa der kan ikke bli tale om andet end champagne.
FRU LAVINIA. Lad gaa en kurv.
ONBØ. Enhver anden kvinde vilde sagt en flaske. Aa, det er dejlig at være hjemme igjen. Hører du, Hegre –
HEGRE. Top!
ONSØ. Imidlertid kommer jeg til at leve i en spæn ding som vil avmagre mig. Naar i eftermiddag blir jeg politiker?